Det Gode Liv - Udviklingsstrategi 2035 - Flipbook - Side 34
34
Omfang af
kommuneplanrevisionen
Byrådet skal i hver valgperiode i forbindelse med den endelige vedtagelse af planstrategien tage stilling
til, i hvilket omfang kommuneplanen revideres. Den gældende Kommuneplan 2015 blev endelig vedtaget af
Byrådet i februar 2017. Der var tale om en delvis genvedtagelse af Kommuneplan 2009.
Siden er der sket flere ændringer i lovgrundlaget, den grønne omstilling, befolkningsudviklingen med videre,
som betyder, at kommuneplanen i sin helhed bør fornys. Byrådet har derfor besluttet, at der skal ske en fuld
revision af kommuneplanen.
Planlægningen siden sidst
Siden planstrategien i forrige byrådsperiode, Sund Vækst - Vækststrategi 2018-30, blev vedtaget i juni 2018,
har Byrådet foretaget endelig vedtagelse af en række kommuneplantillæg og lokalplaner. Endvidere er en
række kommuneplantillæg og lokalplaner aflyst.
En samlet oversigt findes på aabenraa.dk.