Det Gode Liv - Udviklingsstrategi 2035 - Flipbook - Side 31
31
Endnu flere uddannelsesmuligheder i Aabenraa Kommune
Vi vil sikre et bredt udbud af ungdoms- og
erhvervsuddannelser inden for sundhed,
transport/logistik, energi og klima samt håndværk
og handel, som matcher efterspørgslen fra både
uddannelsessøgende unge og fra offentlige og
private arbejdsgivere. Med et erhvervsliv i vækst
på tværs af sektorer som logistik og transport,
grøn energi og grøn produktion og omstilling vil vi
arbejde aktivt på at gøre Aabenraa til den oplagte
placering for flere uddannelser. Vi vil arbejde aktivt
med at synliggøre fordelene ved at placere nye
uddannelser i Aabenraa, som kan føjes til byens
voksende campusmiljø til gavn for erhvervsudvikling
og bosætning.
Stærke læringsmiljøer
Alle skal have gode rammer for læring gennem
hele livet. En forudsætning herfor er stærke og
inkluderende fællesskaber, hvor trivsel, udvikling
og sociale kompetencer er i højsæde. Vi vil fortsat
investere i vores børn og unge, og vi vil tilbyde
læringsmiljøer med fokus på fysisk aktivitet, digitale
kompetencer, høj faglig kvalitet, og hvor FN’s
verdensmål for bæredygtig udvikling spiller en
central rolle. Samtidig tilbyder Aabenraa Kommune
en unik mangfoldighed, når rammerne for børns
læring skal vælges. Vi har både private, offentlige,
selvejende og internationale tilbud. Vi har høje
ambitioner på dette område, hvor vi allerede står
stærkt. Vi vil fortsat gå nye veje og afprøve nye tiltag,
som vi har gjort det i forbindelse med tilbuddet
om læringslaboratorier med fokus på digitalisering,
innovation og teknologi for alle borgere i kommunen.
Sundhed og læring i udvikling