Det Gode Liv - Udviklingsstrategi 2035 - Flipbook - Side 19
19
Udvikling af fremtidens købstad
Aabenraas historiske centrum med bystrand, tætte
gaderum, gågader og torvepladser, smalle gyder og
gamle fine bygninger er under stadig udvikling, så vi
også i fremtiden har en bymidte i høj kvalitet, byliv og
aktivitet og en detailhandel i udvikling. Byens placering
omkranset af skovklædte bakker, gennemskåret af
klare vandløb, ned til stranden, fjorden og havnen har
været et attraktivt sted i snart 800 år.
I de kommende år vil vi arbejde på at øge områdets
attraktivitet med flere spændende boliger og
imødekomme efterspørgslen på nye boligformer
til gavn for kommunens borgere og tilflyttere.
Aabenraa Kommunes køb af arealerne Nord for
Kilen er omdrejningspunktet for byudviklingen.
Her kan blive plads til 600 nye attraktive boliger,
nye boligformer, et nyt museumsfyrtårn, cafeer og
restauranter midt i byen og tæt ved strand og skov.
Udviklingen muliggøres af Aabenraa Havns køb af
Ensted Havn og de store muligheder for skabelsen
af fremtidens bæredygtige havn her for havnens
nuværende og fremtidige kunder. Det er en udvikling,
som også gør områderne øst og vest for Nyhavn til
attraktive perspektivområder for byomdannelsen til
fremtidens købstad Aabenraa.
Den historiske bymidte i Aabenraa
Levende byer i udvikling