Aabenraa Kommune Erhvervsstrategi - Flipbook - Side 36
Tal og tendenser for det
lokale erhvervsliv
Erhvervsstrategien markerer en ny retning i samarbejdet mellem de lokale virksomheder og Aabenraa
Kommune. For at forstå, hvor vi er på vej hen, er det en forudsætning at vide, hvor vi kommer fra.
Det lokale erhvervsliv har de senere år skabt en positiv
udvikling både i antallet af jobs og virksomheder,
og det er positivt, at nytilkomne virksomheder både
tæller iværksættere og virksomheder, som flytter
hertil. Samlet set har virksomhederne fastholdt
en konstant og positiv erhvervsudvikling, og
beskæftigelsen på tværs af alle brancher har udviklet
sig i en mere positiv retning end på regionalt og
nationalt niveau.
I Aabenraa Kommune er der mere end 3200
virksomheder, og tilsammen genererer de mere end
30.000 lønmodtagerjobs. Heraf hører to tredjedele
under den private sektor, og én tredjedel hører under
den offentlige sektor. Erhvervslivet er karakteriseret
ved, at de små og mellemstore virksomheder
36
udgør rygraden i det lokale erhvervsliv. Lokalt er der
særligt mange mindre virksomheder med under 10
medarbejdere. Som grænsekommune til Tyskland
og med korte afstande til større danske byer har
virksomhederne et godt rekrutteringsgrundlag,
og der er mange, som pendler hertil fra de
omkringliggende danske og tyske kommuner.
Flere indbyggere i den erhvervsaktive alder giver
virksomhederne et større rekrutteringsgrundlag.
Statistik over tilflyttere viser særligt en stigning i
antallet af tyske tilflyttere i den erhvervsaktive alder.
Igennem deres ansættelser i de lokale virksomheder
er de blandt andet med til at styrke virksomhedernes
eksportmuligheder.