Aabenraa Kommune Erhvervsstrategi - Flipbook - Side 28
Kvalificeret arbejdskraft og
styrket bosætning
Områdefornyelser og byudviklingsprojekter i millionklassen i vores byer og områder gør, at byerne hele
tiden udvikler sig.
Udviklingen giver byerne større sammenhæng og
helhed, åbne og indbydende områder, trygge forhold
samt moderne faciliteter. Drivkraften i udviklingen
er de lokale ildsjæle - og både foreninger, lokalråd
og handelsstandsforeninger er med til at skabe liv,
aktivitet og oplevelser for alle.
Aabenraa Kommune arbejder strategisk og
målrettet med at tiltrække nye borgere og sikre, at
det er attraktivt at blive boende i kommunen. Det
gør vi sammen med virksomheder, investorer og
borgere ved at styrke rammerne for Det Gode Liv
med attraktive boligmuligheder, gode skoler og
institutioner, et stort udvalg af arbejdspladser og
mulighed for et rigt fritidsliv, hvor både natur og
kultur spiller en central rolle.
Virksomheder bosat i området har adgang til et
internationalt arbejdsmarked. Mange tiltrækker
28
dygtige medarbejdere, og vi ser flere og flere familier
fra Tyskland og andre EU-lande flytte hertil. Som
attraktiv tilflytterkommune arbejder vi derfor strategisk
og målrettet med at tiltrække, modtage og fastholde
borgere - såvel danske som udenlandske.
I Aabenraa Kommune har vi i en årrække uddelt
CSR-mærket til virksomheder, som arbejder målrettet
med social ansvarlighed. Sundhed er også en vigtig
indsats når det handler om at rekruttere og fastholde
medarbejdere, og udover at forbygge sygdomme,
ulykker og stress er brede sundhedsindsatser
med til at øge trivsel og arbejdsglæde. For at
øge opmærksomheden omkring sundhed er
Sundhedsfremmemærket en ny mulighed som lokale
virksomheder kan benytte i deres arbejde for mere
sundhed på arbejdspladsen.