Med rødder i udlandet - Bog - Side 5
Verdensmålene
understøtter
mangfoldighed
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter
alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i
verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til
alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner
og på at styrke internationale partnerskaber.
Verdensmålene anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt
forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå
holdbare udviklingsresultater.
Og alle lande skal bidrage. Uagtet landenes forskellige udgangspunkt.
De store udfordringer, vi står overfor i dag, er globale.
Og det samme er konsekvenserne. Derfor er vi nødt til at
løse udfordringer i fællesskab.
Der er som nævnt 17 mål, og mål nummer 4 handler
om at sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og
fremme alles muligheder for livslang læring.
Vi ønsker med denne undervisningsbog at fremme
realiseringen af FN’s verdensmål - ikke mindst
punkt 4.7: »Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig udvikling,
herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig
udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en
fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt borgerskab og
anerkendelse af etnisk mangfoldighed og af kulturens
bidrag til en bæredygtig udvikling«.
Denne undervisningsbog har især fokus på at bidrage til, at elever
skal tilegne sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for
anerkendelse af kulturel mangfoldighed.
Du kan læse mere om verdensmålene på www.verdensmaalene.dk.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 5