Med rødder i udlandet - Bog - Side 15
…har du forresten også hørt at...
Mange folkefærd og sprog
Bollywood-fan
Afghanistan er præget af landets mange sprog og folkefærd med
hver deres traditioner. De to officielle sprog er den persiske
dialekt Dari - der tales af lidt over halvdelen af befolkningen - og
Pashto, der tales af godt en tredjedel af befolkningen. Desuden
tales der usbekisk, turkmensk, balutsji, pashai, nuristani, pamir
og arabisk. Landet har dermed sproglige og etniske ligheder med
flere af nabolandene. De fleste afghanerne er sunnimuslimer,
mens lidt færre er shiamuslimer. Der findes også små grupper af
hindu og sikh-minoriteter. Godt 15 procent af befolkningen lever
fortsat som nomader kaldet kochiks.
Indiske Bollywood-film har opnået stor
popularitet blandt afghanere. Faktisk
er det anslået at Afghanistan er et af de
lande uden for Indien, hvor den indiske
filmindustri er mest populær. Flere
kendte Bollywood-stjerner som Salman
Khan, Saif Ali Khan og Aamir Khan har
afghanske rødder.
Krydret
og farverig mad
Landets madretter afspejler den etniske
mangfoldighed med inspiration fra
Mellemøsten, Centralasien og Indien.
Det afghanske køkken baserer sig på
landets vigtigste afgrøder som ris, majs
og hvede. Hertil kommer kalve- og
lammekød, grøntsager samt mælk
og yoghurt. Afghanistan er desuden
kendt for sine eftertragtede granatæbler, druer og meloner. Kabuli palaw er
Afghanistans nationalret. Den består af
dampede ris blandet med karameliserede
gulerødder og rosiner samt marineret
lammekød – eventuelt garneret med
mandler, pistacienødder og safran.
Et stolt rytterfolk
Som andre centralasiatiske folkefærd har afghanerne historisk
været dygtige hesteryttere, hvilket har givet dem fordele i krige,
handler og opdagelsesrejser. Holdsporten Buzkashi, hvor spillerne
på hesteryg forsøger at fjerne en hovedløs ged eller kalv fra modstanderholdet, var engang landets nationalsport. I nyere tid er det
cricket, basket og fodbold, der er landets populære holdsport.
Tæpper og keramik
Afghanistan har som nabolandet Iran en tusind år gammel
tradition for tæppevævning. Hver provins har sit eget unikke
tæppedesign. Også keramik er en ældgammel tradition, der især
forbindes med byen Istalif, som er kendt for dens særlige turkise
og grønne krukker. I flere byer som Herat, Ghazni og Balkh
finder man stadig mange arkitektoniske levn fra Afghanistans rige
historie. Minareten i Jam, opført i 1100-tallet i Hari Rud-dalen
er på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 15