Virum-Sorgenfri Avis nr. 18 - 1. november 2024 - Flipbook - Page 16
Side 16
Virum-Sorgenfri Avis • 1. november 2024
Frost over Dyrehaven
Ulvedalene forvandler sig til et landskab af is, når H.C. Andersens eventyr Snedronningen
næste forår og sommer opføres som en familieforestilling
Af Kim Engelbrechtsen,
Foto: Det Kongelige Teaters Presserum
Hvis du holder af H.C. Andersens
eventyr, har du noget at se frem til.
Næste år opfører skuespillere fra Det
Kongelige Teater nemlig et af hans
allermest magiske eventyr Snedronningen i Ulvedalene i Dyrehaven.
Mille Ho昀昀meyer Lehfeldt spiller Isdronningen
I dag er vores kulturikon og nationalskjald H.C. Andersen mest kendt
for sine verdensberømte eventyr,
der både er for børn og voksne – og
dem er der mange af! Fra 18271872 skrev han 156 eventyr, og efter
hans død er der udgivet yderligere
12. Eventyrene er oversat til 145
sprog!!!
I Kina, hvor hans eventyr er pensum for skolebørnene, kalder man
H.C. Andersen “visdommens forfatter”. At opnå balance og harmoni
på det indre plan er ifølge gammel
kinesisk tænkning meningen med
selve livet. Og eventyrene har dette
element af ubalance og disharmoni,
der føres frem til harmonier – hvilket også gælder Snedronningen.
Tro mod sin indre kerne
Han skrev Snedronningen i 1844, og
det er nummer 68 i rækken af hans
eventyr. Det udkom året efter Den
grimme ælling og Grantræet. Konkret
handler historien om Gerda og Kay og
om deres venskab og om, hvordan det
bliver udfordret af Snedronningen.
Men på et dybere plan handler
Snedronningen om børns rejse ind i
voksenlivet, om seksualitet og om at
forblive tro mod sin indre kerne.
Forestillingen, som opføres i Ulvedalene næste år, er en version skrevet
af forfatteren Kim Fupz Aakeson, der
nok er mest kendt for sine børnebøger,
især serierne om Vitello, Lili og Sallies historier.
Han har på basis H.C. Andersens
eventyr skrevet en fantasifuld fortælling om at gå gennem ild og vand for
den, man elsker.
Splinten i øjet
Snedronningen er historien om, hvordan et spejl, som Djævelen har skabt,
får det gode til at virke grimt og latterligt. Da spejlet går i stykker fyger
glassplinter ud over menneskenes
verden, hvor børnene Kay og Gerda lever i et uskyldsrent og kærligt
venskab. Kay får en lille splint fra
det djævelske spejl i øjet, og straks
forvandles hans livslyst til kulde og
kynisme.
Hans hovmod tilkalder selveste
Snedronningen, der lokker ham til
sig med iskolde kys og omfavnelser. Pludselig er Kay forsvundet fra
Gerda. Men bevæbnet med sjælens
renhed drager Gerda ud på en lang
og farefuld færd – med djævle i
hælene – for at 昀椀nde Kay og optø
hans iskolde hjerte. Det lykkes, og al
disharmoni er således igen blevet til
harmoni.
Fakta om forestillingen i Ulvedalene:
Billetterne koster fra 130 til 625 kr. Der
er 50% rabat til børn under 12 år og
40% rabat til unge under 25.
Her kan du købe billetter:
Alvin Olid Bursøe og Laura Skjoldborg har rollerne som Kay og Gerda