Virum-Sorgenfri Avis nr. 17 - 16. oktober 2024 - Flipbook - Page 4
Side 4
Virum-Sorgenfri Avis • 16. oktober 2024
Da jernbanen kom
Togforbindelse til hovedstad
I 1844 åbnedes Altona-Kiel-banen
(Kong Christian VIII’s Østersøjernbane)
som den første jernbane i det daværende
danske monarki. Tre år senere åbnedes
den første bane inden for vores nuværende grænser, det var København-Roskilde
banen. Herefter begyndte det at gå stærkt.
I 1863 åbnede banen København-Klampenborg og få måneder efter banen til
Lyngby. De to baner blev bygget samtidigt som det sjette baneanlæg inden
for vores nuværende grænser. Banen 昀椀k
straks stor betydning for Lyngbys udvikling. Hovedstadens bedre borgerskab
昀椀k mulighed for at bosætte sig i helårsboliger, og handlen blomstrede. I perioden frem til 1890 steg befolkningstallet
med 32% og var nu nået op på 2.556
indbyggere. Industrien langs Mølleåen
blomstrede, og der blev gennemført store
udstykninger af villagrunde i Lyngby
(Digterkvarteret og Fuglevadskvarteret).
Jernbanens gennemføring af Lyngby
I 1864 blev banen åbnet videre hele vejen
til Helsingør via Hillerød. Den oprindeligt plan var at give banen en mere østlig
linjeføring gennem Lyngby, men præsten,
Peter Rørdam, protesterede kraftigt, da
banen ville komme til at ligge mellem
kirken og præstegården. Han var en nær
ven af enkedronning Caroline Amalie
(efter Christian VIII), som boede på Sorgenfri Slot. Da han 昀椀k gjort hende opmærksom på, at banen også ville komme
til at skære et hjørne af slotsparken, blev
der omgående nedlagt forbud mod denne
linjeføring, og jernbaneselskabet var nu
nødt til at anlægge banen på en bekostelig dæmning gennem den østlige del af
Lyngby Sø. Den afskårne del af søen øst
for banedæmningen 昀椀k herefter navnet
Lille Lyngby Sø, men blev af folkeviddet hurtigt døbt ”Præstens hul”. Lyngby
station kom som følge af den ændrede
baneføring til at ligge i ubekvem afstand
vest for byen, hvilket præsten fremover
昀椀k meget at høre for. Helt frem til 1897,
hvor Kystbanen åbnede, skulle man over
Hillerød for at komme til Helsingør.
Lyngby Station
Togforbindelsen var i starten ringe set
med nutidens øjne, især savnede man en
tidlig afgang fra Lyngby. Det lykkedes i
1868 at få en afgang kl. 06.40, men toget
bestod i starten kun af en enkelt vogn,
som af en hest blev trukket op ad bakken
til Jægersborg. Herfra kunne den ved
egen kraft køre ned ad bakke til Gentofte
Station. Efter udveksling af passagerer
昀椀k vognen et godt skub og kunne så rulle
helt ned til Hellerup Station. Her blev
vognen koblet på toget fra Klampenborg
og endte så på hovedbanegården halvanden time efter afgang fra Lyngby. I 1881
blev det ved lov forbudt med hestetrukne
tog, og der blev derfor indsat et rigtigt
morgentog kl. 08.00, det såkaldte grosserertog, som klarede turen ind til hovedbanen på blot en halv time. Da Baadfarten
startede driften, 昀椀k første båd fra Frederiksdal forbindelse med dette tog.
Lyngbys første station blev i forbindelse
med indførelsen af dobbeltspor nedlagt i
1891, og en ny station lidt syd herfor taget i brug. Det var en stor 昀氀ot, imposant
bygning tegnet af den kendte DSB-arkitekt Heinrich Wenck. Den blev dog allerede i 1956 revet ned for at gøre plads
til Omfartsmotorvejen, og en ny station
blev bygget under motorvejsbroen. Med
dette rædselsfulde byggeri blev Lyngby
e昀昀ektivt revet ud af sin tidligere småbyidyl og lider nu i den grad af luftforurening og støj. Der er endnu ikke fundet
penge til en e昀昀ektiv støjafskærmning,
men den bedste løsning ville også være
