Virum-Sorgenfri Avis nr. 17 - 16. oktober 2024 - Flipbook - Page 21
Virum-Sorgenfri Avis • 16. oktober 2024
Side 21
Cobra-loftet fylder 75 år
Sophienholm fejrer det unikke kunstværks fødselsdag i slutningen af oktober med foredrag, musik og digtoplæsning, workshop og performance
Af Kim Engelbrechtsen
I sommeren 1949 boede 昀氀ere af Cobra-medlemmerne, heriblandt Asger
Jorn og Carl Henning Pedersen, sammen i arkitekthytten i Bregnerød.
Her skabte de et kæmpe fælles
kunstværk ved at male på vægge og
loft.
Cobra-loftet består af 17 bemalede
felter på træ, bjælker og bræddeloft, og det ville være gået til, hvis
ikke Lyngby-Taarbæks daværende
borgmester og formand for Lyngby
Kunstforening Paul Fenneberg i 1969
havde sikret, at det forfaldne loft
kom til Sophienholm, hvor det blev
restaureret.
Dermed undgik loftet samme skæbne, som de bemalede vægge, der gik
til i Arkitektshytten.
Kunstværkets fødselsdag holdes
over tre dage – onsdag den 23. oktober, torsdag den 24. oktober og søndag den 27. oktober.
Programmet o昀昀entliggøres løbende
på museets hjemmeside.
Det ligger dog allerede fast, at billedkunstner Sara Trier om søndagen
vil lære interesserede at male som
Cobramalerne, og at udstillende
kunstner Tina Maria Nielsen og forfatter Hanne Vibeke Holst – ligeledes
om søndagen – holder en salon med
titlen ”Meninger med og om museer”.
Afsæt i surrealismen
Billedkunstnerisk var Cobra-gruppen, som var aktiv mellem 1948 og
1951, kendetegnet ved en abstrakt
ekspressiv stil med inspiration i børnetegninger, masker fra Afrika og
Oceanien, nordisk mytologi, etc.
Gruppen ville forny det eksisterende kunstudtryk, og mange af
medlemmerne havde afsæt i den
eksisterende surrealisme.
Cobra havde desuden en markant
politisk og social dimension, der
var baseret på en kritik af samtidens
koldkrigs-samfund.
Navnet på bevægelsen blev skabt
af Christian Dotremont og dannet af
forbogstaverne på medlemmernes
hjembyer: København (Copenhagen), Bruxelles (Brussels) og Amsterdam (Amsterdam) – deraf det
o昀케cielle navn CoBrA.