Virum-Sorgenfri Avis nr. 17 - 16. oktober 2024 - Flipbook - Page 10
Side 10
Virum-Sorgenfri Avis • 16. oktober 2024
Lidt lokalhistorie fortalt
af Niels-Kristian Petersen
Hele familien i gang med at tage karto昀氀er op. Ukendt lokalitet. Ca. 1930
Skolernes efterårsferie i uge 42 blev
oprindeligt kaldt for karto昀昀elferie.
Her historien.
Karto昀昀elferien var ofte våd, kold,
med snavsede karto昀氀er, jord under
neglene, småfrysende og lange arbejdsdage på alle 昀椀re mellem kartoffelrækkerne. Sådan kender de ældre
generationer karto昀昀elferien, der i dag
hedder efterårsferie og mest handler
om familiehygge, kastanjedyr, svampeplukning, sommerhus og rejse til
varmere himmelstrøg.
Ferie, ferie, mange skoleelever har
skrålet med på disse strofer med
sommerfugle i maven over den forestående ferie. Og i disse dage har
skoleeleverne så en uges efterårshygge med og ”se, far har lavet varm
kakao”, og hvad forældre ellers 昀椀nder på for at aktivere poderne.
Men sådan har det ikke altid været.
Da undervisningspligten blev indført
børn på landet hjemme, når arbejdet
i marken krævede alle hænder. I første omgang drejede det sig om nogle
friuger til at så og høste i, men i 1823
blev det også tilladt at holde børnene
hjemme, når karto昀氀erne skulle op af
jorden. Med skoleloven i 1814 tog
man fra starten hensyn til, at børn på
landet var mere aktive i hjemmet end
børn i byen. Hvor bysbørn kom i skole dagligt, måtte landbørnene nøjes
med at lære at regne og skrive hver
anden dag. Desuden gav Frederik VI
”forældre og husbonder” lov til at
holde arbejdsduelige børn hjemme.
Fuglsanggård. Ca. 1940. Privat samling. (I
dag huser gården LTK’s specialskole Heldagsskolen)
Hen på efteråret startede den egentlige karto昀昀elhøst, der krævede en
større arbejdsstyrke før de moderne
redskaber, der nu bruges i høsten,
så dagens lys. I oktober kunne alle
skolebørn holde en uge fri. Skolefri,
men ikke arbejdsfri. Desuden kunne
medhjælperne ved karto昀昀eloptagningen får betaling i kr. og øre eller
i karto昀昀el, hvis der var en mulighed
for opbevaring enten i karto昀昀elkælder eller kule. Karto昀氀en udgjorde
en stor del af kosten tidligere i DK
og mange andre lande. Der er eksempler på, at slog karto昀昀elhøsten
fejl, enten på grund sygdom eller
vejret var resultatet hungersnød og
udvandring. Efter mange timer i en
ikke helt så bekvem arbejdsstilling
var en pause ikke i vejen. De mange karto昀氀er var selvfølge ikke til
eget forbrug, men til videre salg på
Grønttorvet , den gang på Israels
Plads, hvor 昀氀ere af Virumbønderne
