Virum-Sorgenfri Avis nr. 16 - 1.oktober 2024 - Flipbook - Page 19
Virum-Sorgenfri Avis • 1. oktober 2024
Fest for Spiderman
Barnebarnet Felix fyldte fem mandag
den 30. september. Hans kammerater
fra børnehaven kom buldrende ind og
smed tøj og sko i en stor bunke, mens
de hujede som gale og hævede støjniveauet betydeligt.
Men det blev nu en hyggelig dag
med boller og to slags kage, kakao
og saftevand, balloner og Spiderman
tema.
Fødselsdagsbarnet havde sin røde
edderkoppedragt på, og ungerne viklede huset ind i edderkoppespind.
Vi to gamle snegle nød stilheden,
der lagde sig som en salig sky over
stuerne, da børnene blev hentet. Stole
og borde var smurt ind i chokolade,
og der var krummer overalt på gulvet.
Jeg tager sørme hatten af for børnehavepædagogerne, som formår at
bevare fatningen i den slags larmende, kaotiske sammenhænge - og så på
fuld tid. Vi havde bare de små søde
terrorister i to timer.
Side 19