Odense Bulldogs vs. White Hawks - Flipbook - Side 16
ISHOCKEY REGLER
BANEN, SPILLERNE OG DOMMERE
En ishockey bane måler 60m x 30m. Den
er inddelt i 3 zoner. En forsvarszone, en
neutralzone og en angrebszone. Zonerne
er markeret via de blå linjer. Midten af
banen er markeret med en rødlinje.
Der er 6 spillere på banen fra hvert hold.
En målmand, 2 backs og 3 angribere.
Der er 4 dommere. 2 hoveddommere og
2 linjedommere.
Der spilles 3 perioder á 20 minutter,
og uret stoppes ved alle spilstop. Efter
hvert spilstop skal spillet sættes i gang
med en faceoff.
DE MEST HYPPIGE SPILSTOP OG
UDVISNINGER
ICING
Når pucken spilles fra egen bane halvdel
og ned bag ved modstandernes mållinje.
Spillet stoppes og startes igen med en
faceoff i det hold, som begik icingens
forsvarszone. Holdet der begik icing må
heller ikke foretage udskiftninger under
spilstoppet.
OFFSIDE
Når en angribende spiller bevæger sig
ind i angrebszonen, før pucken er over
den blå linje.
BLOKERING
Når målmanden stopper pucken og dækker den. Spillet stoppes og startes igen
med en faceoff.
TRIPPING
Når der spændes ben på en modstander
med staven eller med benene.
16
SLASHING
Når man slår en modstander med sin stav.
HOOKING
Når man hægter eller kroger en modstander med sin stav.
INTERFERENCE
Når man tackler en ikke puckførende
modspiller.
LATE HIT
I år har dommerne ekstra fokus på late
hit. Dommertegnet for forseelsen er to
knyttede næver, der stødes sammen
foran brystet.
Der bliver dømt late hit, hvis en spiller,
der ikke var umiddelbart i nærheden af
modstanderen, tackler modstanderen
efter, at denne ikke længere er i besiddelse af pucken.
- Hvis modstanderen er bevidst om tackling, gives der en mindre straf.
- Hvis modstanderen ikke er bevidst om
tackling, gives der en større straf.
- Hvis tacklingen vurderes som hensynsløs, gives der en match straf.
VARIGHED AF UDVISNINGER
En mindre straf giver 2 minutter. Derudover kan spillerne tildeles 5 eller
10 minutters udvisninger, ligesom at
spillerne kan blive tildelt en match straf,
hvor de skal forlade arenaen. I tilfælde
af at modstander scorer, så ophæves
udvisningen, og det straffede hold bliver
fuldtalligt.