NFB oktober 21 - Flipbook - Page 2
LEDER
Nyt fra
Bryggeriforeningen
oktober 2021
Bryggeriforeningen
Faxehus, Gamle Carlsberg Vej 16
1799 København V
info@bryggeriforeningen.dk
www.bryggeriforeningen.dk
Redaktion Niels Hald (ansv.),
Louis Illum Honoré
Grafisk design: Bo Sørensen
(pixelogpapir.dk)
Tryk: Sangill
Ønsker du at få tilsendt bladet, når det
udkommer? Så skriv venligst til
lih@bryggeriforeningen.dk
Bryggeriforeningen er brancheorganisationen for bryggerier og tapperier i Danmark.
Vi varetager branchens interesser over for
Folketing, myndigheder, medier og den
øvrige offentlighed. Bryggeriforeningens
medlemsvirksomheder beskæftiger globalt
over 50.000 medarbejdere. Heraf er ca.
3.500 personer beskæftiget i Danmark.
Medlemmer: Alfa Bryghus, Amager
Bryghus, Albani Bryggerierne A/S, Aqua
d´Or, Bad Seed Brewing , Bie’s Bryghus,
Birkerød Bryghus & Ølhandel, Blue Keld,
Bryghuset Braunstein, Brewpub, Bryggeriet
Vestfyen, Brøggeriet, Carlsberg Danmark
A/S, Coca-Cola Nordic Services, Coca-Cola
Tapperierne A/S, CPH BREWHOUSE, Danish
Bottling Company, Det Lille Bryggeri, Ebeltoft Gårdbryggeri , Egholm Bryghus , Fanø
Bryghus, Faxe Bryggeri A/S, Föroya Bjór,
Mineralvandsfabrikken Frem A/S, Bryggeriet
S.C. Fuglsang A/S, Fur Bryghus ApS, Gamma,
Godthaab Bryghus, Grauballe Bryghus, H.C.
Andersen Brewery, Hareskovens Bryggeri Skovlyst, Herslev Bryghus, Hornbeer,
Kongebryg, Hvide Sande Bryghus, Krenkerup
Bryggeri, Løkken Bryghus, Midtfyns Bryghus, Bryghuset Møn, Nibe Bryghus, Nørrebro
Bryghus, Olsens Bryghus, Orana, People
Like Us, Randers Bryghus,Red Bull, Reersø
Bryghus , Rise Bryggeri – Ærø Brewery A/S,
Saltum-Neptum Bryggerier A/S, Skagen
Bryghus, Skanderborg Bryghus , Bryggeriet
Skands A/S, Small Batch, Bryghuset Svaneke, Søgaards Bryghus ApS, A/S Thisted
Bryghus og Mineralvandsfabrik, Timm
Vladimirs Køkken, To Øl, Tuborg-Fredericia
Bryggeri, Viborg Bryghus, Ø-Bryg, Ølluminati, Ørbæk Bryggeri, ÅBEN og
Aarhus Bryghus.
Lyt til de unge
Indfør en salgsaldersgrænse på 18 år for al alkohol, så holder de unge nemlig op med at drikke for
meget. Sådan lyder mantraet hos flere interessenter.
Det lyder som en besnærende idé. Hvis det altså hjælper på de unges alkoholforbrug.
Det gjorde det ikke i Holland og Portugal, da de to lande i 2014 og
2015 indførte en ensartet 18-års salgsaldersgrænse. Tværtimod
steg forbruget af alkohol blandt de 15-16-årige de næste år, viser
tal fra ESPAD. De to lande havde indtil da en grænse på 16 år for
køb af lav-alkoholprodukter og en grænse på 18 år for køb af stærk
spiritus – ligesom vi har i Danmark.
Desuden risikerer vi, at de unge udsættes for unødige skadevirkninger, hvis vi får en situation, hvor de unge debuterende alkoholkøbere
frit kan vælge mellem en pilsner og en flaske vodka. En lang række
lægefaglige rapporter og videnskabelige artikler beskriver markante
forskelle på, hvordan henholdsvis stærke og milde alkoholholdige
drikkevarer påvirker både adfærd og indre organer.
I Bryggeriforeningen anerkender vi behovet for en mere ansvarlig
alkoholkultur blandt de unge – også selv om nutidens unge faktisk
drikker betydeligt mindre alkohol end tidligere generationer og debuterer med alkohol i en senere alder. Derfor har vi en række forslag,
der kan skubbe udviklingen i en endnu mere positiv retning.
Men vi synes først og fremmest, at beslutningstagerne bør erkende,
at et mere ansvarligt forhold til alkohol kun kan opnås i samarbejde
med de unge selv. 18 ungdomsorganisationer, herunder stort set
samtlige politiske ungdomspartier, er gået sammen i netværket
”Ansvarlig Ungdom”, som netop har fremlagt seks gennemarbejdede
forslag til en ansvarlig alkoholkultur blandt unge.
Lad os starte med at gå i dialog med de unge i stedet for at tro, at vi
kan forbyde os til en bedre alkoholkultur.
Niels Hald, direktør
Bryggeriforeningen
2
Nyt fra Bryggeriforeningen