NFB juni 22 - Flipbook - Page 8
Efter 20 års tørke brygges
der igen øl i Hjørring
Næsten 20 år skulle der gå,
før to ildsjæle fik ølbrygningen
tilbage til Hjørring. I 1989
lukkede Bryghuset Vendia i
Hjørring efter mere end 100
år. Men ved at sælge 2500
anparter lykkedes det at skaffe
penge nok til at etablere et nyt
bryghus. Og med succes.
AF PETER FENGER
En rød metalplade ved døren med påskriften
MICHELIN vidner om, at maden er vigtig. Og
at den ikke bare er i top. Den er i særklasse.
Skiltet hører til den del af bryghuset, som
hedder Vendia Gourmet, hvor man kan få en
gastronomisk totaloplevelse.
Vendia har en brasserieafdeling, hvor der
også kræses for maden, og hvor franske
brasserie-retter, som ”Confit de Canard” og
”Bouillabaise”, blander sig med danske retter,
som stegt rødspættefilet og grillet svinenakke.
Brasseriet har en hyggelig og uformel atmosfære med gedigne, læderbetrukne møbler og mørke borde. Modsat døren er der er
en bred bar med et gammelt fadølsanlæg i
blankpoleret kobber, der vidner om, at her
kan man få et godt glas velskænket fadøl.
Fra baren kan man gennem et vindue kigge
ud til bryggeriet og se bryghusets fine grå
ståltanke. Øllet i baren er af egen produktion
naturligvis og serveres direkte fra bryggeriets tanke.
BRYGHUSET VENDIA I HJØRRING
I 1883 blev Bryghuset Vendia i Hjørring
etableret første gang. Det havde stor succes,
men i 1989 blev brygningen flyttet til Aarhus, hvor Vendia havde en samarbejdsaftale
med Ceres.
Ved årtusindeskiftet opstod mange mikrobryggerier i Danmark, og nogle lokale
erhvervsfolk syntes, at Hjørring også skulle
have sit eget bryggeri. I 2006 lykkedes det
at rejse 12 mio. kr. Ejerne fandt en gammel
auktionshal, hvor der tidligere var blevet
spyttet næver og handlet kvæg. Her skulle
bryggeriet have til huse, og året efter blev
8
Direktør Kristian Rise
(tv) og brygmester Niels
Thomsen vil sætte god
øl til god mad.
den første øl brygget. Og der skulle naturligvis også være mulighed for at få sig nogle
håndmadder til det gode øl.
Hjørring havde igen sit eget bryggeri.
Kokken Kristian Rise blev ansat som direktør, og han hævede det kulinariske niveau, så
Vendia i dag har fået en gourmetrestaurant
med anmærkningen ”Anbefalet af Michelin”.
Michelin-stjernen blinker forude.
NIELS ER BRYGHUSETS NYE BRYGGER
Jeg har en aftale med Niels Thomsen, der
er ny brygger på Vendia. Det er hyggeligt at
gense Niels, som jeg udmærket kender dels
fra Løkken Bryghus dels fra bryghuset i Randers. Niels er en rigtig vendelbo, hvor ordene ikke er i overflod, og de, der kommer, er
underspillede. Men smilet er det samme og
afslører den nordjyske lune.
Kristian havde spurgt Niels, om han ikke
ville tilbage til Vendsyssel. Niels synes ikke
selv, at han er kommet tilbage Vendsyssel.
Han havde jo boet der hele tiden. Men rent
arbejdsmæssigt er Niels nu vendt tilbage.
ØL MED ET EKSKLUSIVT UDTRYK
Bryghusets øl er traditionelle, men eksklusive i sit udtryk. I baren er der Vendelbo Bajer,
Vendia Pilsner, Vendia Hvede og Amber Ale,
og etiketterne er enkle og elegante. Sorte
med et smalt bånd i klare orange, blå, gule
eller grønne farver og et lille emblem, der
oplyser at øllet er 100% håndbrygget. Niels
forklarer, at det meste af deres øl sælges i
bryghusets egne restauranter. Dem er der i
dag fire af – to i Hjørring, en i Aalborg og en
i Sæby.
Med så fine og elegante øl er det oplagt at
knytte bryghusets gode mad sammen med
dets øl. Bryghusets tjenere bruger da også
mange kræfter på at lave øl-menuer, som
kan ledsage den gode mad.
Så Niels glæder sig vel til at brygge endnu
flere øl, der passer til bryghusets mad?
,
svarer han lunt.
Nyt fra Bryggeriforeningen