NFB juni 22 - Flipbook - Page 12
Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
1799 København V
Telefon 72 16 24 24
www.bryggeriforeningen.dk
Nyt projekt skal få alle
flasker og dåser retur
Danskerne satte pantverdensrekord i 2021 med en
returprocent på 93. Men Dansk
Retursystem vil have samtlige
emballager retur og lancerer i
juni ”Projekt 100% Retur”, der
vil være synlig på tv, på sociale
medier og i gadebilledet.
1,9 mia. flasker og dåser kom retur gennem
det danske pant – og retursystem i 2021.
Det er flere end nogensinde før og en stigning på 15% i forhold til året før.
Trods den øgede mængde er returprocenten samtidig steget fra 92% til 93%, hvilket er
den højeste i verden. Returprocenten viser,
hvor stor en andel af de solgte flasker og
dåser med pantmærker, danskerne leverer
tilbage til pant – og retursystemet.
Men i Dansk Retursystem, som drives i
fællesskab af de danske bryggerier, tapperier og dagligvarehandlen, er de først tilfredse,
når samtlige flasker og dåser med pantmærke er tilbage, så glas, plastik og aluminium
kan blive genanvendt – og helst til nye flasker og dåser.
Derfor sætter Dansk Retursystem i juni
gang i en kampagne for også at få de sidste
syv procent af emballagerne retur.
Det sker med tv-reklamer, på sociale medier og med udendørs reklamer, som takker
danskerne for deres indsats de seneste 20
år. I år er det nemlig 20 år siden, at Danmarks
bryggerier, tapperier og dagligvarehandel
etablerede det danske pant – og retursystem for indsamling af flasker og dåser med
pantmærker.
STØRSTE SUCCES I OVER 25 ÅR
– Der var et minefelt af interesser, som på overfladen var modsatrettede, husker Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, der sammen
med direktør John Wagner, De Samvirkende
Købmænd, var hovedarkitekterne bag Dansk
Retursystem.
– Men vi fandt en løsning. For vi havde et fælles mål om at skabe en ordning, som var let for
forbrugerne, smidig for både producenter og butikker samt godt for miljøet. Derfor har Danmark
i dag verdens bedste pant – og retursystem, og
det er uden sammenligning den største succes,
jeg har været med til at skabe i mine over 25 år
i branchen, siger Niels Hald.
Kampagnen lanceres i slutningen af juni
med reklamefilm i tv og på de sociale medier
og med bred opbakning fra en lang række af
de danske bryggerier og tapperier.
5%
40%
Dansk Retursystems
interne processer
Langt det
meste pant
kommer
retur
93%
7%
Privat husholdningsaffald
Her
havner
resten
5%
On-the-go
og naturen
20%
Affald i det
offentlige rum
30%
Erhvervsaffald