Øl og sundhed - Flipbook - Side 16
6 Alkoholdrikke og slankhed
En dansk undersøgelse har sammenlignet effekten af øl vs. rødvin vs. sukkerholdig sodavand på ad libitum
energiindtagelsen hos 22 unge mænd (Buemann, Toubro & Astrup 2002). I undersøgelsen blev tre forskellige
drikkevarer ved forskellige lejligheder serveret til et måltid. Undersøgelsen bestod af to delstudier: Et studie
med ad libitum indtag af de tre drikke (dog op til en øvre grænse defineret af etiske årsager). Et andet studie
med fast mængde drik beregnet til at give samme alkoholmængde ved øl og vin. I det andet studie måtte
forsøgspersonerne desuden drikke postevand ad libitum, hvilket de ikke måtte i det første studie. Det første
studie viste, at vin ad libitum medførte større samlet energiindtagelse end både øl og sodavand. Den højere
energiindtagelse skyldtes dels højere energiindtagelse fra drikken og dels højere energiindtagelse fra dessert
i form af kage. Vin medførte større samlet alkoholindtagelse (74 g pr. person i gennemsnit) end øl (42 g
pr. person i gennemsnit). Forskerne bag undersøgelsen angiver, at den større energiindtagelse ved vin ad
libitum kan skyldes øget tørst eller større portionsstørrelse ved vin, fravær af udvidelse af mavesækken som
følge af kulsyreindholdet i øl og sodavand, eller en specifik appetitøgende effekt af højere alkoholmængde.
I det andet studie var der ingen forskelle i total energiindtagelse mellem de tre drikke. Dette på trods af, at
mængden af øl og vin var fikseret i forhold til at indeholde samme mængde alkohol, hvorfor energiindholdet
i vinen var højere end i øllen. Men både øl og vin bevirkede en større indtagelse af hovedretten (gullash)
end sodavand. Forskerne konkluderer, at der ikke ser ud til at være akut kompensation for indtagelsen af en
stor mængde flydende energi fra vin ad libitum. Øl så ud til at have en mindre fremmende virkning på den
samlede energiindtagelse på grund af den lavere energitæthed i øl og muligvis også på grund af øls lavere
alkoholkoncentration. Forskerne konkluderer også, at det er nødvendigt med langtidsstudier for at vurdere
effekten af kronisk indtagelse af en moderat mængde alkohol.
Mængden og hyppigheden af alkoholindtagelse er forbundet med fedmeudvikling i hver sin retning. Øget
mængde alkohol er forbundet med øget risiko for fedme, hvorimod øget frekvens af alkoholindtagelse er
forbundet med lavere risiko for fedme. Sammenhængen blev set både i forhold til BMI og taljeomkreds. Det
ser derfor ud til, at hyppig indtagelse af små mængder alkohol er det mest fordelagtige drikkemønster i denne
sammenhæng (Tolstrup m.fl. 2005).
Undersøgelser af sammenhænge mellem typer alkoholdrik og fedtfordeling har vist forskellige resultater.
Wannamethee m.fl. (2005) viste i en tværsnitsundersøgelse, at alkohol er forbundet med øget risiko for øget
BMI og i højere grad øget taljeomkreds, men at sammenhængen ikke afhænger af typen af alkoholdrik,
eller om alkoholen drikkes til måltider eller ej. Vadstrup m.fl. (2003) viste i en prospektiv undersøgelse, at øl var
forbundet med højere taljeomkreds, mens vin var forbundet med lavere taljeomkreds. Bobak m.fl. (2003) viste
i en tværsnitsundersøgelse i en øldrikkende befolkningsgruppe i Tjekkiet, at der ikke var nogen sammenhæng
mellem ølindtag og talje/hofte-ratio hos mænd efter justering for andre risikofaktorer. Der var heller ingen
sammenhæng med BMI. Hos kvinder var ølindtag ikke forbundet med talje/hofte-ratio, men der var en svag,
omvendt sammenhæng med BMI. Dallongeville (1998) viste i en tværsnitsundersøgelse i en vindrikkende
befolkningsgruppe i Frankrig, at højere alkoholindtagelse var forbundet med højere talje/hofte-ratio uafhængig
af BMI hos både mænd og kvinder. Andre undersøgelser har vist en sammenhæng mellem øldrikning og
mere abdominal fedme (Duncan m.fl. 1995). Der ser samlet set ikke ud til at være forskelle på forskellige
alkoholdrikkes effekt på taljeomkredsen. Det ser ud til at være en effekt af alkohol som sådan, en effekt der kun
kommer i betydelig grad ved et drikkemønster, hvor man drikker sjældent men meget ad gangen.
En dansk, prospektiv undersøgelse har vist en U-formet sammenhæng mellem alkoholindtagelse fra vin
og ændringer i taljeomkreds (Halkjær m.fl. 2006). Dvs. moderat vinindtagelse var forbundet med mindre
stigninger i taljeomkreds end både lav og høj vinindtagelse. Undersøgelsen viste ingen sammenhæng med
alkohol fra øl, men en sammenhæng mellem høj spiritusindtagelse og større stigninger i taljeomkreds.
Det metaboliske syndrom betegner en tilstand, hvor tegn på nedsat insulinfølsomhed (f.eks. forhøjet fasteblodsukker) optræder samtidig med mindst to af disse risikofaktorer: bugfedme, dyslipidæmi (forhøjet
triglycerid og/eller reduceret HDL-kolesterol) og forhøjet blodtryk. Den grundlæggende årsag til det
metaboliske syndrom er nedsat insulinfølsomhed. Metabolisk syndrom betegnes derfor også som insulinresistenssyndromet. Heraf følger dyslipidæmi og blodtryksforhøjelse. Det fører til forøget risiko for hjerte-kar-sygdom.
16
