BKI Professionel Whitepaper - Flipbook - Page 9
Vælg en
bæredygtig kaffe
– Gå efter
certificeringerne!
Bæredygtighed kan godt være en lidt
udefinerbar størrelse, og der er også flere
måder at tænke bæredygtighed på. For
nogle handler det mest om økologi, og for
andre mere om ansvarlighed, mennesker
og fair arbejdsforhold. I valget af kaffe
til din kaffeløsning kan du derfor med
fordel gå efter en kaffe med én eller flere
certificeringer. Kig bl.a. efter disse:
Økologi
EU’s økologimærke viser, at varen
er økologisk og er produceret og
kontrolleret efter retningslinjerne i EU’s
økologiforordning.
Fairtrade
Fairtrade arbejder for at sikre små
producenter ordentlige handelsaftaler
og for at forbedre deres arbejds- og
levevilkår. Kaffebønderne sikres en
fair mindstepris for deres råbønner,
ligesom de får hjælp til at forbedre deres
forretning.
Rainforest Alliance
Rainforest Alliance arbejder for at
fremme bæredygtighed på flere planer.
Her stilles bl.a. krav til, at kaffebønderne
fører en miljøvenlig produktion, at de har
gode arbejdsvilkår og modtager en fair
pris for deres varer.
KRAV
KRAV er et svensk økologimærke, der
foruden økologi arbejder for bl.a. at
øge biodiversiteten og dyrevelfærden,
at beskytte miljøet samt at sikre bedre
forhold for den enkelte producent.