AVKDK prisliste - Flipbook - Page 9
Et komplet produktprogram, hurtig levering, høj kvalitet,
konkurrencedygtige priser og god service er noget af det, du
kan forvente, når du handler med AVK.
Kvalitet i alle led
AVK’s produkter skal leve op til markedets krav
om høj og ensartet kvalitet, konkurrencedygtige
priser, driftsikkerhed uden funktionssvigt og
meget lang levetid. Det stiller store krav til vores
kvalitetsstyring, som naturligvis er ISO 9001
certificeret.
I vores produktudvikling anvender vi FEA (Finite
Element Analysis) til at optimere styrken og geometrien af vores komponenter og CFD-analyser
(Computational Fluid Dynamics) til at validere
forskellige produktdesigns, inden vi laver fysiske
prototyper. Dermed kan vi forudsige konsekvenser i tilfælde, hvor det ikke er muligt at udføre
fuld-skalatest på de fysiske produkter.
Vi fremstiller vores eget test- og produktionsudstyr, og i vores flow lab fremstiller vi prototyper
og udfører livscyklustests, inden produkterne
frigives til produktion. Nye produkttyper testes
som oftest i samarbejde med slutbrugere inden
lancering.
Produktion i Danmark
Vores produktion foregår i strømlinede produktionsanlæg, hvor optimerede vareflows og automatiserede processer sikrer den kortest mulige gennemløbstid og minimerer ensidige arbejdsgange
og tunge løft.
Vi arbejder desuden med at forankre LEAN i
vores kultur og bruger værktøjerne til at sikre
løbende forbedringer og eliminere spild.
Fokus på miljø
AVK’s produkter indgår i infrastrukturer, der spiller en vigtig rolle for det lokale miljø, blandt andet
i form af forsyning af rent drikkevand og bortledning af spildevand.
Vi gør vores bedste for at at gøre en forskel, og
for os går bæredygtighed og sund økonomi hånd
i hånd. Reduktion af vandspild hjælper aktivt
med at reducere elforbruget og beskytter en af
vores mest værdifulde ressourcer, og samtidig
sparer det penge. Vores produkters høje kvalitet
minimerer miljøpåvirkninger forårsaget af opgravning, reparation eller udskiftning. Dette sikrer,
at vores forretning er baseret på et bæredygtigt
fundament.
AVK er certificeret i henhold til den internationale
ISO 14001-standard for miljøledelse, og vi arbejder kontinuerligt på at opfylde lokale miljøstandarder og minimere vores miljøpåvirkninger, både
hvad angår produktionsprocesser og materialer.
Derudover er vi certificeret i henhold til ISO
45001, den internationale standard for arbejdsmiljøledelse.
| 9