AVKDK prisliste - Flipbook - Page 13
EU-STANDARDER FOR ANVENDELSE AF MESSINGMATERIALER
Messingmaterialet er af stor betydning for produkter til
vandforsyningen. Hvis der anvendes messingmaterialer,
der ikke er godkendt til drikkevand, kan det medføre, at
tungmetaller overføres til drikkevandet.
EU-standarderne har resulteret i en positivliste
over godkendte messingmaterialer, som skal
sætte grænser for cadmium- og blyudledning,
der kan migrere ind i drikkevandet. Derfor har vi
implementeret et messingmateriale, der overholder alle EU-standarderne, og denne anvendes
til alle komponenter, der er i kontakt med drikkevand.
Ved at følge forskrifterne for anvendelse af messingmaterialer bidrager vi til at bevare den gode
danske vandkvalitet.
DEN BEDST MULIGE KORROSIONSBESKYTTELSE
Vi tilbyder stærke overfladebehandlinger, der udføres på
vores egne faciliteter og dermed giver os fuld kontrol over
hele produktionsprocessen.
Indvendig og udvendig epoxycoating
Hovedparten af vores produkter leveres som standard med indvendig og udvendig fusion bonded
epoxycoating i overensstemmelse med DIN 34761, EN 14901 og GSK-retningslinjer.
Vi benytter kun epoxyproducenter, som har opnået de vigtigste drikkevandsgodkendelser.
Hver batch af epoxycoatede komponenter kontrolleres for en lagtykkelse på minimum 250 µm, en
porefri overflade, høj slagstyrke og tilstrækkelig
hærdning.
Ud over vores egen kontrol, udfører de uafhængige GSK-myndigheder kontrol af vedhæftning og
krybende korrosion.
STATE-OF-THE-ART GUMMITEKNOLOGI
AVK GUMMI A/S udvikler og producerer vores
gummiblandinger til skydere og pakninger ved brug
af avancerede teknologier og har udviklet gummi til
drikkevand, som opfylder den bredest mulige række af
godkendelseskrav. Vi udfører en række tests for at sikre, at
kompressionsværdierne, vedhæftningen og trækstyrken lever
op til de fastsatte krav.
Ingen forurening af drikkevandet
EPDM-skydergummiet er fremstillet med fokus
på at minimere dannelsen af biofilm. Gummiet
vil derfor ikke skabe grobund for bakterier. Vores
drikkevandsgodkendte EPDM-gummi er endvidere
resistent over for ozon og kemikalier til vandbehandling og er selvfølgelig smags-, lugt- og
farveneutral.
Fremragende evne til at genvinde formen
Selv efter mange års brug, hvor gummiet er blevet komprimeret utallige gange, påvirker småsten,
sand og andre urenheder ikke gummioverfladen
eller ventilens tæthed. Vores gummiblanding
sikrer, at skyderen absorberer urenheder, når
ventilen er lukket, og at gummiet genvinder sin
oprindelige form, når ventilen åbnes igen.
| 13