AVKDK prisliste - Flipbook - Page 12
SIKKERHED FOR RENT
DRIKKEVAND
Det er vigtigt, at kvalitet og sikkerhed kan dokumenteres.
Derfor har godkendelses-institutter etableret en række krav til
ventilkomponenter og færdige ventiler.
Kvalitet og sikkerhed
Godkendelser er især vigtige for drikkevandsapplikationer, hvor det er afgørende, at komponenterne ikke må udgøre en risiko for forurening
og ikke må påvirke smag og lugt. Nogle godkendelser omhandler specifikt materialer såsom
gummi, epoxycoating, plast og messing, og andre
godkendelser omhandler hele ventilen og dens
funktion. AVK spiller en aktiv rolle, ikke kun med
at opfylde lovmæssige krav, men også i forhold til
at hjælpe med at etablere dem.
Internationale godkendelser
Myndigheder såsom tyske DVGW, britiske WRAS,
franske NF og hollandske KIWA og schweiziske
SVGW tilbyder standarder og godkendelser for
færdige ventiler, som også er anerkendt og
accepteret af lande, som på nuværende tidspunkt
ikke har egne godkendelsesregulativer. Hos AVK
læner vi os op af godkendelserne i disse lande,
og det er vigtigt for os at overholde deres krav.
Ved at opnå og vedligeholde de mest anerkendte
godkendelser inden for vand kan vi garantere
vores kunder, at AVK-ventiler altid lever op til
højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder.
12 |
International standard
En af de vigtigste standarder i vores branche
er EN 1074-standarden for ventiler designet til
vandforsyningen, der definerer krav og testspecifikationer for materialer, driftslevetid, tæthed,
betjeningsmomenter samt dokumentation og
mærkning. I henhold til EN 1074 bliver hver eneste af vores ventiler testet i produktionen, før de
frigives til salg.