Det Gode Liv - Udviklingsstrategi 2035 - Flipbook - Side 10
10
Ambitiøs grøn udvikling
I Aabenraa Kommune er den grønne udvikling ikke blot et ønske. Det er noget, der sker, skabes og
lykkes. Det sker, fordi vi har enestående forudsætninger i form af vores placering, infrastruktur og
ressourcer. Det skabes, fordi vi har et voksende antal virksomheder, der udvikler grønne løsninger og
produkter. Og det lykkes, fordi vi gør os umage for at være en attraktiv samarbejdspartner og se nye
muligheder.
Aabenraa Kommune er begunstiget af sin placering som porten mellem Norden og Europa. Vores
infrastruktur omfatter gode tilslutningsmuligheder, i form af let adgang til grøn strøm og fuld dækning
af højhastighedsnet, men også jernbaner, erhvervshavne og E45 med den direkte adgang til verden, det
medfører.
Vi har en stor produktion af og adgang til grøn energi, vi har store arealer til erhvervs- og energiudvikling,
og vi har Nordens største logistik- og transportområde der, sammen med infrastrukturen, skaber de
nødvendige bindeled for europæisk erhvervsliv.
Sammen med borgere og erhvervsliv har Aabenraa Kommune enestående muligheder for at være i front
for den grønne omstilling. Det arbejder vi aktivt på sammen med borgere, medarbejdere, investorer og
virksomheder, der er ambitiøse inden for grøn udvikling.
Ambitiøs grøn udvikling