Aabenraa Kommunes Designmanual 2022 - Katalog - Side 84
Spor 1 – Sags- og myndighedskommunikation | Aabenraa Kommunes designmanual
84
E-mailsignatur
E-mails fra kommunen skal være ensrettede og indeholde en signatur med relevante informationer om
afsenderen og kommunen. Derfor benyttes en standardsignatur ved alle mails, der sendes.
Standardskrifttypen i mails er Verdana 10 pkt., og der skrives med enkelt linjeafstand. Skriftfarven er sort.
Kommunes logo skal altid fremgå af e-mailsignaturen, mens buen ikke skal anvendes i signaturen. Der
må ikke være baggrundsfarve i mails, og der må ikke være billeder i autosignaturen.
Følgende oplysninger skal benyttes i autosignaturen
Venlig hilsen, navn, stillingsbetegnelse, afdeling og direkte telefonnummer. Herunder skal der stå
Aabenraa Kommune, kommunes adresse, kommunens hjemmesideadresse samt kommunens logo.
Oplysninger om forvaltning, andet eller alternativt telefonnummer, EAN-nummer og mailadresse kan
indsættes efter behov.
Kommunens hovedtelefonnummer er udeladt, idet det er hensigten, at der ringes mest muligt til de
direkte numre. I enkelte afdelinger med særlige aftaler omkring telefoni, kan det direkte telefonnummer
ændres til kommunens hovednummer eller et andet fællestelefonnummer.
Du kan finde en guide til opsætning af din e-mailsignatur på Medarbejderportalen.