Aabenraa Kommunes Designmanual 2022 - Katalog - Side 68
Spor 1 – Sags- og myndighedskommunikation | Aabenraa Kommunes designmanual
68
Plakater
Plakater der opsættes under spor 1, følger samme grundopsætning som annoncer i spor 1.
Sørg for et godt blikfang og vær opmærksom på, at plakaten skal kunne læses på stor afstand.
Begræns desuden antallet af budskaber, når du laver plakater.
Ved fremhævelse af information om eksempelvis arrangementsdatoer, åbningstider eller lignende, kan
en infoboks i Aabenraa Kommunes blå farve benyttes. Teksten i infoboksen sættes i hvid.
Faste elementer
Som udgangspunkt placeres foto/grafik altid øverst i formatet, gående fra venstrekant til højrekant.
Ved brug af foto/grafik, placeres logoet umiddelbart herunder i højre side.
Ved brug af fritstående elementer, kan disse placeres længere nede på siden. Logoet placeres i så
fald i øverste højre hjørne af formatet.
Der skal som minimum være luft omkring logoet, svarende til halvdelen af byvåbnets højde.
På plakater uden foto/grafik placeres Aabenraa Kommunes logo i øverste højre hjørne.
Buen placeres altid i bunden med en afstand til bundens kant, svarende til halvdelen af buens højde.