Aabenraa Kommunes Designmanual 2022 - Katalog - Side 62
Spor 1 – Sags- og myndighedskommunikation | Aabenraa Kommunes designmanual
62
Annoncer
Når Aabenraa Kommune er afsender på en annonce, er det vigtigt at gøre det klart og tydeligt,
hvem annoncen henvender sig til, hvad budskabet er, og hvem afsenderen er.
Annoncerne er som regel blandet sammen med mange forskellige informationer i publikationerne.
Der er kamp om læserens opmærksomhed. Ved altid at bruge genkendelige elementer som buen
og Aabenraa Kommunes logo i vores annoncer, sikrer vi både høj opmærksomhed, og at modtageren
samtidig klart og tydeligt gøres opmærksom på, at Aabenraa Kommune er afsenderen.
Udover annoncernes primære funktion, der eksempelvis kan være et stillingsopslag, sender annoncen
også signaler til læsere, som ikke er i annoncens primære målgruppe. Det kan eksempelvis være
signaler som Aabenraa Kommune er en stor organisation, Der bygges meget i Aabenraa Kommune
eller Der sker meget i Aabenraa Kommune. Disse ekstra signaler er med til at profilere Aabenraa
Kommune. Det er derfor vigtigt, at designmanualens regler følges og respekteres, og at vi ikke går
på kompromis, når vi producerer annoncer. Det er derfor vigtigt, at retningslinjerne i spor 1 følges og
respekteres.