Aabenraa Kommunes Designmanual 2022 - Katalog - Side 50
Spor 1 – Sags- og myndighedskommunikation | Aabenraa Kommunes designmanual
50
Eksterne farvepaletter
Uanset hvem Aabenraa Kommune samarbejder med, er udgangspunktet, at farverne i Aabenraa
Kommunes designmanual benyttes. Dog findes der en række myndigheder, der har deres egen
farvepalet, og disse myndigheder forlanger sommetider, at deres farvepalet skal følges, når der sker
samarbejde med disse myndigheder. Dette er eksempelvis tilfældet hos jobcenteret, der er underlagt
farver fra den designmanual, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har besluttet, at
alle jobcentre skal følge. I sådanne tilfælde er det undtagelsesvis tilladt at bruge farverne fra
myndighedens egen farvepalet.
Brugen af eksterne farvepaletter kan enten ske ved udelukkende at følge myndighedens farvepalet eller
ved at kombinere brugen af Aabenraa Kommunes farvepalet med myndighedens.
Det skal dog understreges, at brugen af eksterne farvepaletter i spor 1 kun er tilladt, hvis der er tale om
en myndighed, og ikke for andre organisationer i almindelighed. Det er ligeledes kun tilladt, såfremt
myndigheden kræver det. For også ved samarbejde med andre myndigheder skal det tilstræbes, at
designet læner sig så meget som muligt op ad Aabenraa Kommunes designlinje.