Aabenraa Kommunes Designmanual 2022 - Katalog - Side 26
Det grundlæggende | Aabenraa Kommunes designmanual
Intern kommunikation
Ligesom vi er opmærksomme på det visuelle udtryk, når vi kommunikerer med borgerne, skal vi
prioritere det visuelle, når vi kommunikerer internt i organisationen.
For også når det kommer til intern kommunikation, skal budskabet og opsætningen være let for
modtageren at afkode, ligesom modtageren også tydeligt skal kunne afkode, hvem der er afsender.
Ligeledes skal udtrykket være professionelt og troværdigt. Derfor gælder designmanualens
retningslinjer også, når modtagerne er ansatte i Aabenraa Kommune.
De gennemgående elementer som skrifttyper, billedstil og brug af logo gælder dermed også i den
interne kommunikation. Ligesom i kommunikationen med borgerne, skal du også være opmærksom
på, om kommunikationen følger spor 1 eller spor 2.
Eksempelvis bruges spor 1, når afsenderen er Aabenraa Kommune som arbejdsgiver og informerer
individuelt om eksempelvis ansættelsesforhold. Spor 1 bruges også til kommunikation af formelle
fællesinformationer og generelle retningslinjer på arbejdspladsen og i organisationen.
Spor 2 bruges i interne kampagner om eksempelvis it-sikkerhed, arbejdsmiljø eller motions- eller
sundhedstilbud. Interne strategier og projekter, eller kommunikation om større fælles festlige
begivenheder som medarbejderfester eller julefrokost, følger også spor 2.
26