Aabenraa Kommunes Designmanual 2022 - Katalog - Side 22
Det grundlæggende | Aabenraa Kommunes designmanual
Eksterne platforme
Selvom blandt andet Aabenraa Kommunes farver, logo og skrifttyper er medvirkende til at sikre en
genkendelighed af, at Aabenraa Kommune er afsender, er det nødvendigt at gå på kompromis med
genkendelighedselementerne, når det kommer til eksterne platforme som eksempelvis Aula, der
primært er rettet mod borgerne, eller eksempelvis Nexus og GIS, der primært bruges internt. For mange
eksterne platforme er bygget på systemer, der ikke tillader os som brugere at foretage grundlæggende
ændringer i systemerne. Mange gange er det eksempelvis ikke muligt at udskifte farverne eller ændre
i skrifttypen. Det kan give udfordringer i forhold til at sikre, at Aabenraa Kommune fremstår som
afsender, og at systemet officielt er tilknyttet kommunen.
Eksterne platforme er i udgangspunktet ikke undtaget designmanualens retningslinjer. Derfor er det,
ved indkøb af eksterne systemer, vigtigt, at alle tilpasningsmuligheder udnyttes til at få systemet til at
følge designmanualen. Nogle gange betyder det, at kun Aabenraa Kommunes logo kan optræde i den
eksterne platform, mens der andre gange er mulighed for langt flere tilpasningsmuligheder og dermed
for at benytte flere elementer fra designmanualen.
Under alle omstændigheder tilstræbes det, at eksterne systemers udseende læner sig så meget op ad
designmanualen, som muligt. Men omvendt må designmanualen ikke være en hindring for indkøb af et
relevant eksternt system.
22