Aabenraa Kommune Erhvervsstrategi - Flipbook - Side 22
Grønne erhvervsområder
Aabenraa Kommune er Danmarks 9. største kommune målt på antallet af kvadratkilometer.
Det giver gode muligheder for virksomheder der
skal udvide og har brug for mere plads. For at sikre
virksomhederne optimale rammer har Aabenraa
Kommune udlagt dele af erhvervsjorden i udvalgte
erhvervsområder til virksomheder med særlige
behov. Områderne udvikles løbende for at tilgodese
virksomhedernes behov for plads.
Den stærkt stigende produktion af grøn energi fra
sol og biogas gør Aabenraa Kommune til et oplagt
sted at placere videns- og produktionsvirksomheder,
der udvikler nye grønne teknologier til disse
sektorer. Vi har et særligt fokus på at prioritere
produktionsvirksomheder, der kan understøtte den
22
grønne udvikling, således at den grønne omstilling
tænkes ind i hele værdikæden.
I de kommende år udarbejder Aabenraa Kommune
en ny kommuneplan. Den kommer til at indeholde
rammevilkår, der blandt andet udmønter
klimaplanens ambitioner og sikrer realiseringen
af grønne erhvervsområder. Kommuneplanen er
byrådets overordnede plan, der sætter de fysiske
rammer for, hvordan kommunen skal udvikle sig
de kommende 12 år. Planen beskriver blandt andet
mulighederne for byudvikling, beskyttelse af miljø
og natur, samt hvor og hvordan detailhandlen kan
udfolde sig.