prækontraktuel opl. med forside 230303 - Flipbook - Side 1
Industriens Pension
- Rejsen mod en bæredygtig fremtid
Industriens Pensions arbejde med ansvarlige investeringer og
bæredygtighed
I Industriens Pension tror vi på, at vi kan beskytte og forøge din opsparing og samtidig bidrage til en
bæredygtig samfundsudvikling. Det er muligt, hvis vi investerer ansvarligt og er en aktiv investor, der
skubber selskaberne i en bæredygtig retning.
EU har besluttet, at alle virksomheder, som investerer på vegne af andre, skal forklare og dokumentere, om investeringerne bidrager til en bæredygtig samfundsudvikling. Disse krav stammer fra den
såkaldte disclosureforordning. De øgede oplysningskrav er vigtigt skridt mod at øge gennemsigtigheden omkring bæredygtighed i pensionsordninger som din.
Du vil på de kommende sider kunne læse om, hvordan Industriens
Pension, med udgangspunkt i EU’s dokumentationskrav, kan dokumentere hvordan investeringerne i din pensionsordning tager
højde for forhold, som knytter sig til bæredygtighed. Der er tale om
en forholdsvis teknisk og detaljeret gennemgang, som vi er forpligtede til at sende til alle nye medlemmer.
EU’s disclosureforordning skal
hjælpe professionelle og private investorer med at få indblik i, hvor bæredygtige investeringsprodukter er. Derfor
har EU pålagt alle kapitalforvaltere eller udbydere af investeringer at offentliggøre, hvor
bæredygtigt deres produkter
er – en slags varedeklaration
for bæredygtige investeringer.
Arbejdet med at dokumentere bæredygtighed i investeringer er
en løbende proces, og der er et stykke vej til, vi er i mål. Hele den
finansielle sektor er i gang med at udarbejde metoder og data til
måling af bæredygtige investeringer. Du vil på de kommende sider
kunne læse om hvilke miljømæssige og sociale forhold, din pensionsordning er med til at fremme, og
hvordan vi tager hensyn til bæredygtighed i investering af din pensionsopsparing.
På vores hjemmeside kan du se den aktuelle rapportering om bæredygtighed.
Du kan desuden læse mere om vores arbejde med ansvarlige investeringer og bæredygtighed på
industrienspension.dk/ansvarliginvestering.