SEF-årsrapport-2023-opslag - Flipbook - Side 94
SEF’s Strategiske Bæredygtighedsaktivist Daniella
Schmidt modererede debatten for et panel bestående
af Jakob Lage Hansen fra DoLand, Arendse Baggesen
fra Small Revolution og Anne Kragelund Huss fra SEF
Energi, der her sætter ord på, hvad virksomhedsaktivisme er for en størrelse:
”Virksomhedsaktivisme er et udtryk for en bevægelse
blandt medarbejdere, som udfordrer og sætter krav til
ledelsen. I SEF arbejder vi meget med at skabe nogle
rammer, som giver plads til psykologisk tryghed. Hver
afdeling i SEF har en bæredygtighedsaktivist, og det
er ret unikt, da vi på den måde tillader et inkluderende
netværk, hvor alle har mulighed for at blive hørt.
De mange initiativforslag, som kommer fra de interne
aktivister skal dog bakkes op af ledelsen – og den skal
vi turde stille krav til,” siger hun.
Tillid til gavn for bundlinjerne
SEF har sat aktivismen i et tillidsbaseret system,
så medarbejderne ifølge Anne Kragelund Huss og
Daniella Schmidt føler sig trygge ved at presse på for
at skabe positive forandringer til glæde og gavn for
bæredygtighedens bundlinjer. Altså økonomi, sociale
forhold og klima/miljø.
Ved at ophøje virksomhedsaktivismen til en vigtig del
af virksomhedens måde at lede på, adresserer SEF
også andre dagsordener, påpeger aktivisterne: Bl.a.
at mange måske især unge efterlyser arbejde med en
dybere mening og stærkere fokus på mangfoldighed.
94
”Ungdommen forventer, at virksomheder lærer det
her. Vi skal massere tidsånden ind i vores virksomhed.
Heldigvis har vi en ledelse, der er meget imødekommende,” siger Daniella Schmidt.
Panelet på den hvide scene, hvor også direktør Arendse
Baggesen fra Small Revolution (omdanner plasticaffald til bl.a. skamler) og direktør Jakob Lage Hansen
fra DoLand (bæredygtige investeringer), er repræsenteret, er enige om, at det er nødvendigt med vækst
i de virksomheder, der leverer grønne løsninger som
alternativ til fx den fossile industri.
”Vækst og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. Vi kan
kun skabe store forandringer ved at skabe store
virksomheder,” mener Arendse Baggesen, der har
klare vækstambitioner for sin virksomhed.
”Nogle gange er vi som virksomhed en del af
problemet. Vi sælger naturgas til en række kunder, men
vi tilbyder også varmepumper, så det er nemt at konvertere. Vi kan ikke bare afvikle gassen, for vi har pligt
til at levere til dem, der ikke bare kan få fjernvarme,”
påpeger Anne Kragelund Huss.
At tankegangen i mange virksomheder skal ændres,
står imidlertid lysende klart:
”Fra at tjene mest skal vi være de bedst tjenende
virksomheder,” siger Daniella Schmidt.
Året der gik