SEF-årsrapport-2023-opslag - Flipbook - Side 85
Grønne job handler om at producere varer og tjenester på en ny måde, som erstatter vores gamle, fossilafhængige måder, fx ved at man opfører energibesparende huse, opsætter solceller, bygger vindmøller og
bryder metaller til elbilernes batterier. I disse job står
mænd for 70 procent af arbejdskraften i Norden.
Flere kvinder i ledelsen
”Det her er ikke noget, der hidtil er blevet sat ord på i
den politiske debat i Norden. En større politisk
bevidsthed ville gøre den grønne omstilling til en
mulighed for arbejdsgivere for at øge innovationskraften ved at satse på at få 昀氀ere kvinder – ofte både
højtuddannede og klimabevidste – ind i disse brancher og samtidig gøre op med det kraftigt kønsopdelte
arbejdsmarked,” har Kristinn Hróbjartsson udtalt.
Hun er administrerende direktør for den islandske
virksomhed Running Tide, som udvikler metoder til at
binde kul i havet.
Energisektoren er en vækstmotor
Rapporten Bridging the Green Jobs Divide viser at omstillingen til bæredygtige energisystemer er en vækstmotor i den grønne økonomi, men kun fem procent af
toplederne i de nordiske energiselskaber er kvinder,
og kvinder udgør en tredjedel af energiselskabernes
fuldtidsansatte. Derfor arbejder vi i SEF med åbne øjne
for at imødegå risikoen for, at den grønne omstilling
cementerer eller øger den ulige fordeling mellem
mænd og kvinder, akkurat som vi har blik for at
diversitet i etnisk ophav, religiøse tilhørsforhold,
seksuel orientering, fysisk og mentalt handicap alle er
parametre, der kan tilvejebringe et mere holistisk blik
på ikke bare trivsel men i den grad også vores forretningsforståelse. I løbet af 2024 vil vi i SEF formulere
en væredygtighedspolitik, der formaliserer vores
tilgang til øget diversitet i hele organisationen.
Vi har spurgt en af vores kvindelige ledere,
marketingchef Mette Cordt Bergholdt, om hvordan
hun forholder sit til at være kvindelig leder i en
mandsdomineret branche.
Hvad motiverer dig til at være leder i energibranchen?
Som kvindelig leder motiveres jeg dagligt af at bidrage
med et - ofte - andet fagligt take på diverse strategiske beslutninger.
Et 360 graders blik på en given problemstilling eller
beslutning, hvor ”bæredygtighed” i begrebets bredeste forstand er udgangspunktet. Jeg motiveres af hver
eneste dag at bidrage til at gøre en positiv forskel på
vores 昀椀re bundlinjer i SEF – vores kunder, kollegaer,
samfundet og ikke mindst vores forretning.
Kilder: Ligestilling i Danmark er en myte (au.dk)
Så forskelligt påvirkes kvinder og mænd af
klimapolitikken (norden.org)
Det handler om mennesker
85