VillaVilla Husejer-introduktion - Magasin - Side 7
VillaVilla markedsfører luksussommerhuse både offline og online
i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge. Vores marketingafdeling
arbejder hver dag på at skabe mest mulig synlighed for dit
sommerhus og trække flest mulige besøgende ind og kigge.
Særligt digitale kanaler fylder meget
i vores medieindsats, da det er her de
fleste søger inspiration til ferieophold.
Samtidig har vi fokus på at udvide kendskabet til VillaVilla og sikre, at vi er top of
mind, når familier booker sommerferie,
miniferie eller forlænget weekend.
Google
Vores hjemmesider i Danmark, Tyskland, Sverige og Norge markedsføres
via Google.
Sociale medier
VillaVilla har mere end 23.000 følgere på sociale medier. Vi er til stede
på Facebook, Instagram, LinkedIn og
Pinterest, hvor vi hver dag deler både
huse, idéer til sommerhusturen og meget andet, som inspirerer vores følgere
til at vælge en ferie i luksussommerhus.
Video
Vi udvikler løbende fængende videoindhold og vejledningsvideoer, som både
er informative og skaber synlighed på
tværs af vores mange platforme.
Nyhedsbrev
Vi udsender e-mail-nyhedsbrev flere
gange om måneden til vores ca. 14.000
modtagere. De får spændende indhold, sjove konkurrencer, udvalgte huse
og inspiration til ferie i vores sommerhusområder.
Fotos der dufter af ferie
Når gæsterne ser dit hus på villavilla.dk
skal drømmeferien gerne udspille sig
på nethinden: børn der plasker i poolen,
voksne der hygger sig med et spil billard og hele familien, der er samlet i
det store alrum om et hyggeligt måltid
sammen. Billederne skal skabe mest
mulig udlejning.
Dit hus bliver fotograferet af en specialiseret fotograf. Vi tager fotos både ude
og inde, og sørger for, at huset emmer
af feriestemning.
Udlejning allerede inden aflevering
Udlejningen af dit sommerhus starter
allerede inden sommerhuset er færdigbygget. Så snart tegningerne og
inventarlisten er på plads hos Skanlux,
skriver vi tekster til huset og opretter
det i vores interne system og på vores
websites; villavilla.dk, villavilla.de, villavilla.se og villavilla.no. Indtil huset er
fotograferet, bruger vi demo-billeder.