Rapport om samfundsansvar 2022 godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 7
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
INVESTERING I EN BÆREDYGTIG FREMTID
Udover eksklusionerne af en række lande har vi
i 2022 også arbejdet med at udvikle et skræddersyet benchmark for investeringer i statsobligationer i udviklingslande for i endnu højere
grad at kunne styre, hvilke lande vi er investeret
i – både ud fra et hensyn til afkast og ansvarlighed.
børsnoterede selskaber og små nyopstartede
virksomheder til reale aktiver som infrastruktur
og ejendomme. Bæredygtighedsstrategien gælder for hele vores investeringsportefølje, og vi
har derfor fokus på, hvordan hver enkelt aktivklasse kan understøtte strategien på bedst mulig vis.
Bæredygtighed med klima som særligt
pejlemærke
Klimamål på kort og lang sigt
En central del af Industriens Pensions ambition
om klimamæssige bæredygtige investeringer er
at støtte op om målsætningerne i Parisaftalen.
Det indebærer, at hele investeringsporteføljen
skal være klimaneutral i 2050. I 2022 tilsluttede
Industriens Pension sig det globale investornetværk Net-Zero Asset Owner Alliance. Vi har
dermed forpligtet os til at opstille konkrete
femårige delmål for reduktionen af drivhusgasser fra investeringerne samt på årlig basis at
rapportere om fremdriften.
I Industriens Pension ønsker vi at have fokus på
bæredygtighed.
Når vi taler om bæredygtighed, er det både i forhold til økonomisk, miljø- og klimamæssig samt
social bæredygtighed. Vi bidrager til økonomisk
bæredygtighed ved at sikre medlemmerne en
god pensionsopsparing gennem det størst mulige langsigtede afkast under hensyntagen til risikoen. Derudover ønsker vi at understøtte en
bæredygtig udvikling ved gennem investeringer
i alle væsentlige samfundssektorer at skubbe til
den transition, der kan skabe de bedst mulige
betingelser for mennesker på lang sigt.
Vi har en diversificeret portefølje med mange
forskellige typer aktiver fra investeringer i store
Tabel 2
CO2-udledning
Investeringernes CO2-udledning (tons)
CO2-aftryk (ton/mio DKK investeret)
1
En forudsætning for den gradvise reduktion af
investeringsporteføljens klimaaftryk er, at vi løbende kan måle på aftrykket. I 2022 var klimaaftrykket 10,0 ton/mio. DKK, hvilket er et fald på
omkring 30 % i forhold til 2021, jf. tabel 2 1. Målingen er baseret på den noterede del af porteføl-
2022
2021
784.176
1.293.378
10
14
jen, dvs. for børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer, svarende til ca. 40 % af den
potentielt CO2-udledende portefølje. Faldet i
den samlede udledning kan både henføres til
fald i udledningerne fra specifikke selskaber såvel som reduktion i Industriens Pensions beholdninger af udledningstunge selskaber. Vi vil i
2023 fortsætte arbejdet med at kunne opgøre
emissionerne for den unoterede del af porteføljen.
Skal understøtte bæredygtig omstilling
Vi vurderer selskaber i den børsnoterede aktieportefølje i forhold til deres indvirkning på klimaet og deres rolle i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Også på klimaområdet er vores tilgang aktivt ejerskab, da vi som aktive ejere kan
være med til at skubbe virksomhederne til at
gennemgå en miljø- og klimamæssig bæredygtig omstilling.
Der er selskaber, hvor vi vurderer, at en tilstrækkelig omstilling af selskabets aktiviteter ikke er
mulig, og som derfor er ekskluderet fra vores investeringsunivers. Det gælder alle kulmineselskaber, som vurderes at have betydelige negative konsekvenser på miljø og klima, og hvor
problemer med arbejdstagerforhold og basale
menneskerettigheder også kan være til stede.
Det samme gælder for olieselskaber, hvor mere
end 5 % af olieproduktionen er udvundet af tjæresand. 115 selskaber er ekskluderet på baggrund af deres aktiviteter inden for kulminedrift
og udvinding af tjæresand.
Der er også selskaber i porteføljen, som i dag
har et relativt højt klimaaftryk, som fx fossile olieselskaber, men hvor det er vores vurdering, at vi
som investorer kan gøre den største positive forskel for klimaet ved at forblive ejere og aktivt påvirke selskabet til at omstille sig og reducere deres klimaaftryk. Det er selskaber, som forpligter
sig til omstilling gennem konkrete målsætninger
og viser kontinuerlige fremskridt.
Et eksempel på, hvordan vi driver aktivt ejerskab
på klimaområdet, er vores ejerskab af det franske olie- og gasselskab TotalEnergies, som har
forpligtet sig til at omstille sine aktiviteter til vedvarende energikilder. På selskabets generalforsamling stemte vi imod TotalEnergies egen klimastrategiplan, fordi vi mener, at den bør være
mere ambitiøs. Vi har sideløbende været i dialog
med selskabet i regi af det globale investorinitiativ Climate Action 100+, der lægger pres på verdens største udledere af drivhusgasser med
henblik på, at de reducerer deres udledning.
Et andet fossilt selskab, som har været ekskluderet fra vores investeringsunivers i en årrække,
er Exxon Mobil Corporate, som har været ekskluderet på baggrund af manglende vilje til omstilling og gennemsigtighed om deres klimapåvirkning samt manglende villighed til dialog. I
2021 så vi tegn på fremskridt hos selskabet. Nye
bestyrelsesmedlemmer – med en positiv indstilling til en omstilling af selskabets aktiviteter –
blev valgt ind i bestyrelsen, og selskabet inviterede til dialog om klimahensyn med sine investorer. I begyndelsen af 2022 meldte selskabet en
klimastrategi ud. Planen er ikke tilstrækkelig,
men vi vurderer, at nu, hvor selskabet har vist
vilje til at begynde en omstilling, er der ikke længere basis for en eksklusion, men derimod for en
løbende opfølgning om hastigheden i transitionen.
Tallene for investeringernes CO2-udledning og CO2-aftryk i 2021 er revideret, så de er sammenlignelige med 2022.
7