Med rødder i udlandet - Bog - Side 7
FIGUR 1
BEFOLKNINGEN OPDELT PÅ
DERES OPRINDELSE FORDELT PÅ
DANMARK OG VERDENSDELE
Europa uden for EU27
4%
Afrika Asien Amerika
5%
1%
1%
EU27
5%
Danmark
84%
Kilde: Statistikbanken, FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2024.
FIGUR 2
BEFOLKNINGEN OPDELT
EFTER DANMARKS STATISTIKS
HERKOMSTGRUPPER
Indvandrere
12%
Efterkommere
4%
Personer med dansk
oprindelse
84%
Kilde: Statistikbanken, FOLK2 og egne beregninger. Data vedrører 2024.
Mange er meget unge
Danskere med rødder i andre lande har samlet set en meget anderledes
aldersfordeling end de, som statistisk defineres »dansk oprindelse«.
Det er vigtigt at huske på, når man sammenligner befolkningsgrupper,
da vi har forskellig adfærd i forskellige perioder af vores liv, så en meget
ung population eksempelvis ofte i høj grad er under uddannelse, har
højere kriminalitetsrater og i lavere grad er en del af arbejdsmarkedet
sammenlignet med en ældre aldersgruppe. Laver man sammenlignende
statistik, vil det derfor være nødvendigt at tage højde for den forskellige aldersfordeling i tallene. Det bliver desværre ikke altid gjort,
hvorfor man kan se nogle eksempler på misforståelser i den offentlige
debat; eksempelvis når man taler om »prisen på en efterkommer«2
hvor man ofte har glemt, at hvis størstedelen går i skole, er de på
nuværende tidspunkt en udgift, men på sigt kan de meget vel blive en
indtægt, når de når ud på arbejdsmarkedet.
Den store forskel i aldersfordeling er selvsagt et udtryk for, i hvor
mange generationer man har været i landet. Men også for, at CPRregistret først blev oprettet i 1968, hvorfor vi ikke har statistik opdelt
på herkomst fra før 1968.
2: Hjarn von Zernichow Borberg, Integration - her går det godt, DJØF Forlag, 2019.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 7