NFB dec 22 web - Flipbook - Page 6
Bryggeriforeningens forslag
til den nye regering
De danske bryggerier skaber
job, vækst og nydelse med
respekt for klima og sundhed.
Branchen bidrager årligt med 11
milliarder kroner til det danske
velfærdssamfund – via skatter,
afgifter og værdiskabelse. 4600
medarbejdere er beskæftiget
på selve bryggerierne, og
branchen skaber desuden over
20.000 arbejdspladser i andre
erhverv – mange af dem i små
lokalsamfund fjernt fra store
byer.
For at sikre branchens samfundsbidrag har
Bryggeriforeningen samlet en række forslag
til den nye regering. De er inddelt i fem områder, som er skitseret her.
1: LETTERE AT DRIVE
VIRKSOMHED I DANMARK
2: GRØN OMSTILLING OG
ØKOLOGISK PRODUKTION
Der bør være en større sammenhæng
mellem og overblik over registreringskrav fra
forskellige myndigheder. Når virksomheder
søger bevillinger, godkendelser og andet, så
skal myndighederne svare langt hurtigere,
og myndighederne skal være medspiller og
sparringspartner for virksomhederne, når de
udvikler nye fødevarer.
Myndighederne bør blandt andet hjælpe
med virksomhederne med at eksportere,
bl.a. ved at fjerne gebyrer på eksportcertifikater, bruge danske øl i markedsføringen
af Danmark ved eksportmesser mv., tilbyde
små virksomheder konkret eksportrådgivning, og gøre øl til et dansk turismebrand
med besøgsanbefalinger i VisitDenmark, turistkontorer mv.
• Giv virksomhederne en fast kontaktperson hos myndighederne
• Fjern gebyret for Fødevarestyrelsens
ordinære kontrolbesøg
• Udvid plantelisten og hjælp derved
fødevarebranchen til at være innovativ
• Udbetal energigodtgørelse hurtigere og
let virksomhedernes likviditet
• Udskyd tilbagebetalingen af corona-lån
og sænk lånerenten
• Smidiggør den offentlige administration
• Understøt eksport og brug de gode
danske øl som et dansk turismebrand
Bryggerierne har en ambition om,
at deres produktion skal være 100%
CO2-neutral i 2030, og at de udelukkende
skal bruge 100% cirkulær emballage i 2030.
Derudover ønsker bryggerierne at tilbyde
forbrugerne flere økologiske produkter.
Bryggerierne støder imidlertid på en række barrierer i deres grønne omstilling, som
kan fjernes eller lettes betydeligt, så de kan
indfri deres mål og bidrage til, at Danmark
kan reducere udledningen af drivhusgasser
med 70 pct. i 2030 og være klimaneutral i
2050.
• Det skal være lettere at elektrificere
produktionen
• Det danske pantsystem skal fremtidssikres og sikre 100% cirkulær emballage
• Danskerne skal have oplysning om
klimavenlige forbrugsvalg
• Økologikontrollen skal understøtte
udbredelse af økologien
• Det skal være lettere at anvende restprodukter, og madspild skal undgås
1
6
2
Nyt fra Bryggeriforeningen