Energi Fyn Årsrapport 2023 - Report - Side 52
Samfundsansvar
Risici
Vores fokus og indsatsområder inden for bæredygtighed og samfundsansvar
er besluttet ud fra, hvor der er størst risici i forhold til vores kerneforretning,
og hvor vi har identificeret, at vi kan gøre den største forskel i forhold til vores
strategi.
Vi har i 2023 defineret og arbejdet med 25 forskellige indsatsområder i forhold til at fastholde og øge vores indsats
omkring samfundsansvar og bæredygtighed samt minimere de identificerede risici.
Klima og miljø
Energi Fyn driver og udvikler kritisk infrastruktur, der er af
afgørende betydning for den grønne omstilling. Eldistributionsnettet skal kunne håndtere et øget elforbrug som følge
af den øgede elektrificering, og samtidig skal det kunne
håndtere en betydelig stigning i lokal produktion af vedvarende energi fra blandt andet solceller og vindmøller.
Desuden er Energi Fyns fiberinfrastruktur vigtig for den grønne omstilling. Internettet har en afgørende rolle i forhold til
at kunne udnytte digitale og intelligente løsninger til styring
af fremtidens bæredygtige hjem, blandt andet i forbindelse
med opvarmning og transport.
I forhold til vores egen virksomhed har vi stort fokus på at
mindske oliespild, vores CO2 udledning og vores mængde af
affald samt mindske vores nettab.
Oliespild fra gamle oliekabler, CO2-udledning og affald er en
belastning for miljøet. Derudover bevirker især nettab en
betydelig omkostning.
25
forskellige indsatsområder i forhold
til at fastholde og øge vores indsats
omkring samfundsansvar.
52
Årsrapport 2023
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
Sociale forhold
Vi opererer ikke i lande, hvor risikoen for at overtræde de
internationalt anerkendte menneske- og arbejdstagerrettigheder er stor. Derfor er vores fokus primært rettet mod arbejdstagerrettigheder, diskrimination og fagforeningsfrihed
samt diversitet.
Tiltrækning, fastholdelse, sygefravær og arbejdsulykker er
risikoområder, der kan være forbundet med store omkostninger, både for den enkelte medarbejder, for Energi Fyn og
for vores omdømme. Derfor har vi kontinuerligt stort fokus
på disse områder.
God selskabsledelse
Korruption og bestikkelse kan både være en økonomisk risiko, men også i høj grad en risiko forbundet med vores omdømme. Derfor har vi blandt andet fokus på at beskytte
virksomheds- og personfølsomme data samt på at overholde interne beskrevne forretningsgange, herunder Program
for intern overvågning, som beskriver Vores Elnets tiltag for
at forhindre diskriminerende adfærd.