KATALOG 24-25 VF 0124 web - Flipbook - Page 51
EUROPA
Tirana:
Stedet at besøge på Balkan
af Gert Lynge Sørensen
Hvis Albaniens tidligere diktator Enver Hoxha stod op
fra sin grav, ville han ikke kunne genkende hovedstaden
Tirana.
invasion, der aldrig kom. De 昀椀ndes over hele landet som
små betonpaddehatte. Nogle indrettes nu som hønsehuse
eller små iskiosker ved stranden.
I Hoxhas magtperiode var Tirana som alle andre østeuropæiske byer bag jerntæppet – eller måske endnu værre.
Dårlig kvalitets betonbyggeri, hvor de eneste udsmykninger
var kommunistiske slagord.
I dag er Tirana som forvandlet. Et in-sted på Balkan, hvor
man kan få alt det bedste af Middelhavslandenes atmosfære.
Bunkere bruges til kultur
I Tirana 昀椀ndes bunkerne også sammen med anlæg og
tunneller under jorden, der først nu er ved at blive opdaget. En af dem ses et par km udenfor byen, og er i dag en
af Tiranas seværdigheder: en femetagers bygning senere
overdækket med jord, så den fremstår som en naturlig
høj i skoven.
Farverig by
Centrum er omringet af hyggelige cafeer. I de små sidegader 昀椀ndes ølstuer. I store vinduer udstilles brudekjoler,
der giver en fornemmelse af, at befolkningen er gået en
lykkeligere fremtid i møde.
De kedelige betonhuse er malet i pastelfarvede og kunstfærdige mønstre af byens kunstnere og ungdom, der 昀椀k
frie hænder til at live den nedslidte betonby op.
I byens gader kan man også se den ene Mercedes og Audi
efter den anden. Det er brugte luksusbiler opkøbt i Tyskland og restaureret i Albanien. Årtiers ludfattig levestandard og mangel på materielle goder har gjort albanerne
til et folk, der hungrer efter luksus, som bilerne er et
symbol på.
Albanien havde en helt særlig og hårdhændet form for
kommunisme som til sidst mindede om nutidens Nordkorea. Benhård styring af folket med krav om selvforsyning, der knap kunne holde den fattige befolkning i
live. Oveni kom en paranoia, hvor Hoxha var overbevist
om, at hele verden ville invadere det lille og næsten ubetydelige land.
Han satte et byggeri af 昀氀ere hundrede tusinder betonbunkere i gang, der skulle beskytte landet mod den
Berat – byen med de 1.000 vinduer. Foto: Lise Blom
Denne bunker var tiltænkt eliten og ikke mindst Hoxha
selv. Her var gjort forberedelser til at overleve selv en
atomkrig. Der var en sal til at huse et parlament, selvom
Hoxha i princippet bestemte alt selv. Og så var der en bar,
hvor eliten tiltog sig lidt af den luksus, de ellers nægtede
deres egen befolkning. Nemlig importeret Coca Cola og
Sprite fra den vestlige verden.
I bunkerens enorme anlæg fortælles Albaniens nyere
historie under de to verdenskrige og frem til Hoxha-tiden
gennem fotoudstillinger, lys og lyde昀昀ekter. Og i dag er
stedet også i brug til forskellige kulturelle events, sang og
teaterforestillinger.
Broen mellem to sprog
En byrundtur i Tirana fortæller mange historier. Der er
broen, der i princippet adskiller de to albanske sproggrupper, og dermed blev grunden til, at Tirana blev
hovedstad midt i landet. På den sydlige side af broen tales
i princippet Tosk, og på den nordlige side Ghek. Tosk er
Albaniens nationalsprog i dag.
Albanien og specielt Tirana har et eller andet over sig
i dag, der gør, at man fascineres gang på gang. Byen er
blomstret op og har lagt Hoxha-tiden bag sig.
Meget mere
om Balkan
Foto: Mie Ellen Gynther
51
