Med rødder i udlandet - Bog - Side 47
Qasam
Qasam voksede op på Vesterbro
med tre søskende i 80’erne. Langt
hen ad vejen havde de en god
barndom. Eftermiddagene gik med
at lege fangeleg, spille fodbold eller
cricket i baggården med de andre
børn fra kvarteret. Vel at mærke
efter at lektierne fra folkeskolen og
urdu-skolen var lavet samt undervisningen i moskeen var overstået.
I skolen var der få elever med
minoritetsbaggrund, og bortset
fra diversiteten i dialekterne og
forskellige dufte fra madpakkerne,
var der ikke den store forskel på
eleverne.
”De fleste af os børn var fra
arbejderklassen, og alle shoppede
det samme sted. Uanset om du var
dansk, pakistansk eller tyrkisk, gik
du med det samme grimme tøj fra
Bilka”, fortæller Qasam.
Faren og moren kom til Danmark
i tresserne som gæstearbejdere fra
Lahore i Pakistan. Af og til tog de
børnene med på ferie til hjemlandet. I Pakistan var der - til forskel
fra Vesterbro - pludselig meget
forskel på dem og de andre børn.
”Du kommer til et land, hvor mange er bønder og fabriksarbejdere og
i dyre domme betaler for at sende
deres børn i skole. Så kommer de
her privilegerede børn, der går på
fine skoler og har alle muligheder i
Danmark. De forventede jo ting af
os og troede, vi kunne alt muligt”,
fortæller Qasam, der også husker
sommerferierne i Pakistan som lidt
irriterende, fordi man jo ikke var
der for at holde ferie, men for at
besøge familien.
Hjemme i Danmark ønskede
forældrene, at han også fik en god
uddannelse,, men havde ingen
særlige krav om, hvilken retning
det skulle være i. Så Qasam tog
tingene, som
de kom.
Da han gik i gymnasiet, fik han
lyst til at bestyre en kiosk som sin
far, der altid havde været entreprenant og god til at se muligheder.
En kiosk fik han aldrig, men det
entreprenante gen fik han stor gavn
af. Han startede som flaskedreng
og blev hurtigt kasseansvarlig i et
supermarked. Siden fik han job i
en 7-Eleven.
”Her fandt jeg ud af, jeg havde
et særligt talent for at snuppe
butikstyve om natten. Dét job gav
mig lyst til at være vagt”, fortæller
Qasam.
Så det blev han, og kort efter havde
han sit eget vagtselskab. Men han
var slet ikke færdig med at udforske
sikkerhedsbranchen.
På et tidspunkt var der storm i
Haiti, og en dansk ekspert var med
til at hjælpe med at genoprette
strømmen. Det så Qasam i tv’et.
Ekspertens titel var »Master of
disaster«.
”Jeg tænkte bare; what, en fed titel.
Hvis der er noget jeg skal være,
så er det det!”, siger Qasam med
begejstring om uddannelsen, som
på lidt kedeligere dansk kaldes
»Katastrofe- og risikomanager«.
Han begyndte straks på uddannelsen og skrev senere bacheloropgave
om radikalisering på nettet. Dét
emne blev han så grebet af, at han
endte med at stifte en forening, der
dokumenterer og undersøger online-data om had og radikalisering.
”I mit arbejde har jeg blandt andet
set på sammenhængen mellem
politikere og mediers omtaler, og
hvordan det påvirker resten af befolkningen. Og om den modreaktion, der samtidig opstår”, fortæller
Qasam.
Siden har han hjulpet journalisterne i Danmarks Radio med at
håndtere chikane, skrevet en bog
om digitalt had og fundet stor
mening i sit frivillige arbejde med
medborgerskab og eksklusions-mekanismer. Oven i dette arbejder
Qasam indimellem også i det
danske fintech miljø i forskellige
ledende roller.
Selvom Qasam har travlt, så har
han naturligvis også tid til at være
sammen med sin kone og de to
skønne døtre. “Der er ingen tvivl
om, at mit civilsamfundsarbejde er
med til at præge mig på den måde,
jeg opdrager mine børn på”.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 47
