KATALOG 24-25 VF 0124 web - Flipbook - Page 46
EUROPA
Gid du må vinde dit næste slag
af Kirsten Gynther Holm
Mine indtryk fra Svaneti-området i
Kaukasus, i det nordlige Georgien.
Tre timers kørsel fra Mestia i 昀椀rehjulstrukne køretøjer og ad snoede
bjergveje ligger Ushguli, den højest
beliggende permanentbeboede
landsby i Europa (2200 m.o.h.). Det er
ren middelalder, der præger den lille
by med rå stenhuse og de 28 m høje
vagttårne, der er så karakteristiske
for hele Svaneti-området.
Generationerne samlet
Små spættede grise løber rundt i
de snævre gyder, ellers ligger de
og hygger sig i vandpytterne midt
i grusvejen. De udstøder et lille
grynt, som en venlig hilsen, når man
passerer dem. Gæs, køer og heste går
frit omkring, og der er indhegninger
omkring de små 昀椀rkantede stykker
jord, hvor der dyrkes karto昀氀er og
masser af krydderurter.
Krumbøjede koner fejer med slidte
riskoste udenfor husene, eller sidder
og snitter grøntsager på trappestenen. De hilser venligt og også lidt
nysgerrigt med et ”gammadjuba”,
46
den mest almindelige måde at sige
goddag på. Helt ordret betyder det:
”Gid du må vinde dit næste slag”.
Man hilser hø昀氀igt igen og spekulerer
på, hvilket slag der mon er at vinde,
for en kone på mellem 100 og 120 år.
Slaget over alderdommen er allerede
vundet. Den friske bjergluft, det rene
vand og den enkle levevis er sikkert
medvirkende faktorer til, at folk her i
området normalt bliver meget gamle.
Man har faktisk indtryk af, at det er
de gamle koner, der regerer i landsbyen og i familien. De styrer husholdningen, hvor det er almindeligt at
3-4 generationer lever under samme
tag. De sætter svigerdøtrene i gang,
og sender børnebørn ud i forskellige
gøremål. Der er også tid til at rive hø
sammen. Og måske også til at blande
vand i vodkaen, så den ikke er for
stærk, når husherren om aftenen
byder samtlige mandlige gæster på
en drink eller 昀氀ere før sengetid.
Stærke og stolte i troen
Vi er heldige at være i Ushguli på
Georgiens Svaneti – et bjergområde med særlig byggestil og ældgamle traditioner.
Foto: Viktors Farmor
dagen for den årlige ”Ushguloba”, en
folkefest, der holdes udenfor landsbyens lille kirke. Flottere omgivelser
for festen kan man næppe forestille
sig. Kirken ligger på et højdedrag,
hvorfra der er udsyn til grønne skråninger med hundredvis af får, en
skøn dal med en rivende 昀氀od og en
snes heste der græsser. I baggrunden ses de snedækkede tinder med
gletsjere.
Vi overværer bønnen i den meget
lille kirke med de ældgamle fresker
på væggene. Kirken er på størrelse
med et lille værelse på 8-10 m2, og
hvis der er 10 mennesker derinde,
er der trængsel. Der er 600 sådanne
bittesmå kirker i Svaneti. Hver kirke
tilhører en familie. I dag er der nok
20 mænd i det lille kirkerum, og det
lyder som om, at de er voldsomt
oppe at skændes. De råber meget
højt, slår ud med armene, og holder
pengesedler op i luften.
Vi holder os i baggrunden og får
forklaret af George, vores lokale
guide, at de alle beder på én gang.
