Energi Fyn Årsrapport 2023 - Report - Side 41
Beretning
Fart på
elektrificeringen
Vi ser ind i en fremtid, hvor den grønne omstilling medfører et stigende
elforbrug. Flere vedvarende energiformer som sol og vind skal indpasses.
Og der skal arbejdes med lagring af energi samt intelligent styring af elnettet.
Det stiller krav til os som energiselskab, og det stiller krav til vores elnet.
I Danmark har vi et af verdens mest driftssikre elnet, og
sådan skal det blive ved med at være. Det kræver, at vi
løbende udbygger og optimerer elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt net, der kan understøtte elektrificering, den grønne omstilling og fremtidens ønsker og
behov for intelligent styring.
Gennem Vores Elnet ejer og driver vi elforsyningen på størstedelen af Fyn, og vi sørger for, at der hver dag er strøm i
stikkontakten hos 220.000 husstande og virksomheder. I
2023 har Vores Elnet samlet forsynet fynboerne med 2,35
mio. kWh strøm.
2023 har været præget af meget stor aktivitet. Udviklingen
går stærkt på Fyn, og mange har stort fokus på den grønne
omstilling. Det betyder, at vi igen i år har fået mange henvendelser fra både store forbrugere og producenter. Det er
især ladeinfrastrukturen med store ladestationer og lynladere samt store solcelleparker, der gør det nødvendigt at
udbygge elnettet.
Vi er glade for og stolte over at være en del af udviklingen
på Fyn samt en aktiv medspiller i forhold til den grønne
omstilling.
Elnettet skal stille den nødvendige infrastruktur og teknologi til rådighed. Som landets øvrige netselskaber udarbejder Vores Elnet derfor netudviklingsplaner hvert andet år.
Vores Elnet afleverede den første netudviklingsplan i april
2022. Netudviklingsplanerne er nu ved at blive operationaliserede.
Udbygning og optimering af
elnettet
I løbet af de næste 3 år skal Vores Elnet blandt andet opføre 8 nye 60/10 kV transformerstationer. Første spadestik
til den første transformerstation bliver taget i marts 2024.
Forventningen er, at den er klar til at blive idriftsat i løbet
af 2025.
I sommeren 2023 kunne Vores Elnet idriftsætte 60/10 kV
transformerstation ved Nyt OUH. Stationen forsyner nu
Nyt OUH med strøm, og sammen med stationen ved SDU
skal den sikre stabil forsyning til det nye sygehus. Stationen er den største transformerstation i Vores Elnets forsyningsområde. Stationens to transformere omformer
spændingen fra 60 kV til 10 kV og kan levere strøm svarende til 26.000 husstande. I forlængelse heraf bliver 60/10
kV transformerstationen ved SDU ombygget, da forbruget
i området har ændret sig, siden stationen blev idriftsat i
2019.
Tarifmodel 3.0
Udbygning af elnettet og udskiftning af gamle elkabler er
omkostningstungt. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre
til at fordele vores forbrug ud over hele døgnet, blandt andet ved at tilegne os nye vaner og udvikle teknologi, der
hjælper os med at flytte vores forbrug til de tidspunkter,
hvor der er rigeligt strøm, så vi kan minimere investeringerne i nettet og udskiftningen af kabler.
Årsrapport 2023
Energi Fyn a.m.b.a.
Energi Fyn-koncernen
41