Periodiske rapportering gennemsnitsrente bilag 2 godkendt af bestyrelsen2 - Flipbook - Side 4
Bæredygtighedsindikatorer for sociale karakteristika:
På det sociale område rapporteres nedenfor på tre indikatorer for væsentlige sociale
forhold i de selskaber, Industriens Pension var investeret i. Procentandelen er opgjort
som andel investeringer i selskaber, som falder indenfor kategorien.
2022
Overtrædelse af FN’s
Global Compactprincipper og OECD’s
retningslinjer for multinationale virksomheder
Mangel på processer
og overholdelsesmekanismer til overvågning af overholdelsen
af FN's Global Compact- principper og
OECD's retningslinjer
for multinationale virksomheder
Eksponering for kontroversielle våben
((personelminer, klyngeammunition, kemiske våben og biologiske våben)
0,6 %
12,2 %
0,0 %
Mens investeringer i selskaber, der har overtrådt FN’s Global Compact-principper og
OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, er yderst begrænset, er andelen af selskaber, der mangler processer til overvågning af overholdelse af principperne og retningslinjerne, på næsten 13 %, og det vil derfor være et fokuspunkt i vores
fremadrettede dialog med selskaberne i porteføljen. Den sidste indikator, der er for
eksponeringer for kontroversielle våben er 0 %, hvilket viser, at vi lever op til vores politik om ikke at foretage investeringer, der har aktiviteter inden for kontroversielle våben.
I forhold til investeringer i lande benytter vi data fra en ekstern samarbejdspartner,
Sustainalytics, til at vurdere, om statsobligationer fra bestemte lande bør ekskluderes
på baggrund af lav ESG-performance med hensyn til respekt for menneskerettigheder,
klimahensyn, effektiv og stabil regeringsførelse mv. Her anvendes Sustainalytics
’Country Risk Rating’, der er en rating af landes ESG-forhold, hvor lande med en score
under 25 på en skala fra 1-100 ekskluderes. Scoren er beregnet på baggrund af data
fra anerkendte kilder som fx Verdensbanken, FN-organer og ILO (Den internationale
arbejdsorganisation). På den baggrund var 21 lande ekskluderet i 2022. Derudover
blev lande, der er omfattet af sanktioner vedtaget af FN eller EU og tiltrådt af Danmark,
behandlet i henhold til gældende sanktioner.
For unoterede investeringer indgår miljømæssige og sociale forhold i due diligenceprocessen, som er en grundig undersøgelse forud for investeringen. I investeringens
levetid overvåges forholdene løbende. Data for bæredygtighedsindikatorer for unoterede investeringer er fortsat under udvikling, og overvågningen af indikatorerne for
denne aktivklasse vil derfor udvikles yderligere i takt med, at datagrundlaget forbedres.
4