NFB dec 22 web - Flipbook - Page 4
”VÆR STOLT”:
Øl er livsglæde og fællesskab
Livskvalitet, folkesjæl og
fællesskab. De værdier tæller
pt. ikke i sundhedsparnasset.
Men det skal der laves om
på, siger Bryggeriforeningens
direktør Nick Hækkerup:
AF MICHAEL THORSEN
– Vi skal ikke dukke nakken, men være
stolte over den glæde, som øl– og læske
drikbranchens produkter spreder blandt
danskerne.
Om formiddagen den 2. maj 2022 stryger ministerbilen lydløst ud gennem Amalienborgs port og standser foran flokken af
fremstrakte mikrofoner. Den nu tidligere
justitsminister og kommende direktør for
Bryggeriforeningen ruller sideruden ned iført
blåt jakkesæt, hvid skjorte og lilla slips. Inden
sideruden er halvt åben, blæser det første
spørgsmål fra Slotspladsen ind ad vinduet:
– Hvad med S-regeringens aktuelle udspil om
at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18
år? Støtter du stadig det i dit nye job i Bryggeriforeningen?
Nick Hækkerup smiler og parerer:
– Jeg har noteret mig, at de unge socialdemokrater synes, at man hellere skal se på procentgrænsen end på aldersgrænsen.
Med svaret henviser han til, at den socialdemokratiske ungdomsorganisation, DSU,
4
har erklæret sig uenig i regeringens forslag
om at hæve aldersgrænsen for unges køb af
alkohol. DSU er dermed på linje med Bryggeriforeningens holdning – og Nick Hækkerups.
Men da han ikke er tiltrådt som bryggeriforeningsdirektør endnu, ønsker han ikke at
uddybe, men nøjes med at tilføje:
- Jeg kommer til at tage den rolle på mig, som
det er at være direktør i Bryggeriforeningen. Og
det er ikke svært, for jeg er helt enig i, at den nuværende salgsaldersgrænse ikke skal hæves til
18 år.
FORNØJELSEN VED AT VÆRE
SAMMEN OVER ØL
På en skyet eftermiddag godt et halvt år senere sidder Nick så ved mødebordet på sit
nye kontor i kanten af Carlsbergbyen – nu
iført cowboybukser og lysegrå bluse med
turtleneck og taler med blussende kinder om
Bryggeriforeningens fremtid.
Han introducerer blandt andet ønsket om
en ændret selvopfattelse:
– Øl er jo livsglæde og fællesskab. Øl er ikke
usundt i moderate mængder. Derfor skal branchen holde op med at dukke nakken for nypuritanerne og sundhedsparnasset, siger Nick.
– De har hidtil forsøgt at drive samfundet ud
fra devisen om, at menneskets livskvalitet alene afhænger af værdier, der kan måles, vejes og
kvantificeres. Men der findes også livsværdier,
som IKKE kan måles: Kærligheden til vores børn,
for eksempel. Glæden ved at vandre i naturen.
Og fornøjelsen ved at være sammen over et par
øl, når vi som forældre har fælles arbejdsdag
i daginstitutionen, eller når mennesker nyder
fritiden i kolonihaven. Glæde og sorg kan ikke
sådan kvantificeres.
Han holder en pause.
På væggen over skrivebordet ud mod haven hænger et stort portrætfoto af familien
Hækkerups nyeste skud i folketinget, Nicks
datter Fie. Fotoet er placeret side om side
med en satiretegning af Nicks farfar, tidligere
minister Per Hækkerup.
J-KURVEN
– Hvem er det egentlig, du sigter til, når du
snakker om ”nypuritanere” og ”sundhedsparnas”?
– Jamen, det er en række af de store sundhedsorganisationer og myndigheder. Sundhedsstyrelsen for eksempel. Deres genstandsgrænse
på lige præcis 10 er der jo ingen evidens for.
– For øl er altså ikke usundt i moderate
mængder, understreger han endnu en gang,
hvorefter han hiver en kuglepen frem og begynder at tegne på min kvadrerede notesblok.
– Se her…, kender du J-kurven?
Lynhurtigt frembringer han et koordinatsystem, hvor kurven i systemet danner
bogstavet J, som løber fra 0-punktet og ned
i minusområdet for derefter at bue skråt op
i plus-området mellem 3 og 4-tallet i den
vandrette akse. J´et er blevet berømt for at
Nyt fra Bryggeriforeningen