EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 4
Indledning
Når et familiemedlem rammes af en demenssygdom, er det hele familien, der bliver ramt.
Hvordan ændrer det hverdagen – og hvad med fremtiden? Det er spørgsmål, der naturligt
opstår, når sygdommen rammer.
Vi kan ikke besvare alle spørgsmål i denne publikation. Men vi kommer ind på data, dimser
og demens. Det vil sige en række data om demenssygdomme – på baggrund af statistikker
og undersøgelser. Vi har i den forbindelse fået tilladelse til at viderebringe oplysninger fra
Alzheimerforeningen og Nationalt Videnscenter for Demens.
Dimser dækker over mulige hjælpemidler og udstyr, som kan give større tryghed og sikkerhed i hverdagen for den sygdomsramte, de pårørende og plejepersonale. Læs bl.a. om en
”demenspakke”, der er et forslag fra Alzheimerforeningen. Det omtales i et interview,
som vi har været så heldige at få med Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen.
Demens er en betegnelse for en række sygdomstilstande, der alle bevirker vedvarende
svækkelse af hjernens funktioner. Det kan du læse om i det første afsnit. Og så bringer vi
en personlig beretning fra en pårørende til en ægtefælle med demens. En beretning,
der giver et indblik i, hvordan sygdommen udvikler sig over en årrække, samt hvilke
beslutninger, der skal tages.
God læselyst.
4