EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 38
I værdigrundlaget står der også, at mennesker med demens skal kunne leve et trygt og
værdigt liv – uanset hvor de er i sygdomsforløbet og uanset, om de er i eget hjem eller
på plejecenter. Tilsvarende gælder, når mennesker med demens og deres pårørende er i
kontakt med sundhedsvæsnet.
Mennesker med demens skal mødes med en individuel og helhedsorienteret tilgang i
behandling, pleje og omsorg. Livet skal stadig nydes, og derfor skal indsatserne på tværs
af sundheds- og ældreområdet bidrage til et trygt og godt hverdagsliv med mulighed
for meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser.
Det er vigtigt, at indsatserne tilpasses de forskellige behov, der kan være, alt afhængig af,
om man rammes af sygdommen midt i livet eller i de senere år af livet.
Disse værdier er grundlæggende i den nationale demenshandlingsplan 2025. Værdierne
skal udgøre rammen for initiativerne i handlingsplanen og for indsatsen generelt over
for mennesker med demens – og deres pårørende. Regeringen og satspuljepartierne
lægger vægt på, at værdierne er pejlemærker for den konkrete implementering af
handlingsplanen.
Demenshandlingsplanen beskriver bl.a., at Danmark skal være et demensvenligt land,
hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv. I den forbindelse er målet,
at alle 98 kommuner bliver demensvenlige og har en lokal demensstrategi. To år efter
offentliggørelsen af demenshandlingsplanen har 62% af kommunerne opfyldt denne
målsætning. I 2017 var tallet 43%, så det er en markant forbedring, omend der stadig er
et stykke til målsætningen endnu.
Vi ser efterhånden også fx busselskaber, der uddanner chaufførerne i at kommunikere
med passagerer, der har demenssygdomme. Det virker som om samfundet er på vej til
at forbedre vilkårene og forståelsen for mennesker med demens.
Den nationale demenshandlingsplan præger tydeligt indholdet i kommunernes lokale
demenspolitikker. Målsætninger om, at 80% skal have en specifik demensdiagnose, og
forbruget af antipsykotisk medicin til demenspatienter skal reduceres med 50%, går
igen i markant flere af de nye demenspolitikker sammenlignet med dem fra 2017 eller
tidligere. Det kniber dog at overholde udredningsgarantien på fire uger. For på trods af
Folketingets løfter om det modsatte, er ventetiden steget i de seneste år. I dag (primo
2019) er ventetiden på den første undersøgelse i demensudredningen helt op til 38 uger
i nogle kommuner. For ti år siden var den længste ventetid 16 uger.
Alzheimerforeningens forslag om en demenspakke er ikke en del af demenshandlingsplanen, men det er en spændende idé, som kan hjælpe hele familien – især i den første
svære tid. Og lad os slutte med ordene fra Alzheimerforeningens direktør, Nis Peter Nissen:
Se mennesket bag sygdommen.
38
