Med rødder i udlandet - Bog - Side 33
…har du forresten også hørt at...
Et stort land
Iran er det næststørste land i Mellemøsten efter Saudi Arabien og
er i dag befolket af over 80 millioner indbyggere. Til forskel fra de
fleste lande i Mellemøsten er hovedsproget farsi og ikke arabisk.
Den iranske højslette udgør det meste af landet og er omgivet af
bjergkæder på alle sider. Højsletten ligger i 1.500 meters højde
med et tørt klima og flere ørkener. Mod vest strækker Zagrosbjergene sig, og mod syd er der en lang kystlinje ud til Den Persiske
Golf med sandstrande og et meget varmt klima. Mod nord ud
til Det Kaspiske Hav, hvor der falder mest nedbør, finder man et
frodigt skovbælte.
Det persiske Rige
Den vigtige handelsby Persepolis opstod for godt 2.500 år siden
og er blandt oldtidens mest velbevarede ruinbyer. Senere erobrede
araberne området og bragte islam med sig. Op gennem middelalderen blev Iran et vigtigt center for islamisk læring, kunst,
litteratur og arkitektur. Siden erobrede mongolske invasionsstyrker landet, men efter de blev trængt væk fra området i 1400-tallet
opstod landets nuværende grænser. Herefter blev Det persiske
Rige i mange århundreder ledt af en shah – det farsiske ord for
konge.
Matematisk
revolution
Muhammad al-Khwarizmi var en
kendt persisk astronom og matematiker, der i 800-tallet skrev bogen
om »den indiske regnemåde« hvor
han introducerede titalssystemet for
den vestlige verden – det der i dag er
kendt som »arabertal«. Han regnes
desuden som én af grundlæggerne af
regnemetoden algebra foruden astronomiske opdagelser.
Verdens største sø
Det Kaspiske Hav i det nordlige Iran
er verdens største sø. Den er kendt for
fisken stør, hvorfra kaviaren stammer.
Iransk kaviar betragtes sammen med
den russiske som verdens bedste med
arter som Beluga, Osetra og Sevruga.
Desværre har overfiskning af støren
betydet, at arten i dag er en truet fisk.
Et poetisk land
Et kulinarisk land
Iran har en lang tradition for poesi.
Shams al-din Hafiz levede i 1300-tallet
i Shiraz i det centrale Iran og var den
mest berømte lyriske digter i det gamle
perserrige. I sin samtid var han kendt
langt ud over Irans grænser og regnes
stadig som en iransk nationalpoet. I nyere tid er den kvindelige digter Forough
Farrokhzad særlig berømt. Som blot 34årig omkom hun i en trafikulykke, men
hendes kritik af patriarkatet og religiøse
tabuer vækker stadig genklang i det
iranske samfund og resten af verden.
Hver region i Iran har ligeledes unikke madretter, men den
komplekse brug af krydderier og farvestrålende udtryk går ofte
igen. Nationalretten Chelow Kabab har siden 1700-tallet spredt
sig til resten af Mellemøsten, og kan i dag nydes i de særlige
Kababi-restauranter, man finder overalt i landet. Retten består
af luftige safran-ris med saftigt grillet kød ofte med grillede
tomater og yoghurt til og deles typisk fra et fælles fad. Iran er
desuden verdens største eksportør af safran – verdens dyreste
krydderi – og den næststørste eksportør af pistacienødder.
Skisport i Iran
Selvom store dele af Iran er varmt og
tørt, finder man også høje snedækkede
bjerge og frodige skove langs kysten
til Det Kaspiske Hav. I landets højeste
bjergkæde Alborz mellem hovedstaden
Teheran og Det Kaspiske Hav kan man
endda stå på ski store dele af året.
En ældgammel
civilisation
Selvom Irans tørre klima gør det vanskeligt at dyrke afgrøder,
findes der mange tusinde plantearter i landet, hvoraf mange er
unikke for området. De mange bjerge har historisk også givet
beskyttelse mod erobrende fjender, hvilket har medvirket til, at
landet har udviklet sin egen unikke kultur. Det første kongerige i området opstod for 6000 år siden, og dermed er Iran
– eller Persien, som det i mange årtusinder blev kaldt – ét af de
lande med den ældste overleverede civilisation vi kender til.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 33