EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 33
GPS-sendere er temmelig præcise, men et kælderrum eller en tæt bevokset skov vil give
udfordring i forhold til positionen. I sådanne tilfælde vil det dog kunne spores, hvilken
rute, som borgeren er gået – og derved kan det senest kendte opholdssted findes.
GPS-udstyr anvendes i stigende grad, når kommunerne vil sikre borgere med demenssygdomme. Som allerede beskrevet er det dog vigtigt, at udstyret udelukkende benyttes
af mennesker, der er trafiksikre.
Når der investeres i GPS-sendere betyder det ikke, at man har et demenssikringssystem.
Et tidssvarende og sikkert system består derimod af en bred vifte af produkter, som kan
målrettes den enkelte borger. Da borgerens situation ændres i løbet af sygdomsforløbet,
er det yderst vigtigt, at der løbende foretages en grundig analyse af borgerens færdigheder. Fx vil det kunne få katastrofale følger at udstyre demente med GPS, hvis de ikke
er i stand til at bedømme trafikken – og derfor kan risikere at gå ud foran bilerne.
GPS-sendere bør udelukkende benyttes af mennesker, som er i stand til at gå ud på egen
hånd. Afgørende for sikkerheden er også, at GPS-senderen lades op. En GPS, der ikke er
ladet op, hjælper ingenting.
En god dialog, med en demenskoordinator, kan hjælpe med, at det rette udstyr vælges til
at skabe den bedst mulige sikkerhed. Samtidig kan demenskoordinatoren være en god
hjælp, når sygdommen når et stadie, hvor en flytning til et plejecenter er næste skridt.
33