EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 27
De fem psykologiske behov er:
Trøst
Alle mennesker har brug for trøst og lindring af smerte og sorg i form af ømhed, nærvær
og tryghed.
Identitet
Alle mennesker har brug for at se og spejle sig selv i andre – det har betydning for at
kunne fastholde sin identitet og vedblive med at være den, man er.
Beskæftigelse
Alle mennesker har brug for at beskæftige sig med noget meningsfyldt, da det giver
hverdagen indhold og styrker vores selvværd.
Inklusion
Alle mennesker har brug for at indgå i fællesskaber og deltage i meningsfulde aktiviteter
for at opleve tilfredshed og livskvalitet.
Tilknytning
Alle mennesker er sociale væsner, som har brug for tilknytning til nogen. Det giver en
følelse af sikkerhed.
Hvis ovenstående fem psykologiske behov er opfyldt, bliver følelsen af at være elsket
også opfyldt. Derfor ses kærlighed, som den centrale del af Kitwood blomsten.
Personcentreret omsorg – som pårørende
Som pårørende kan der gøres meget for, at personen med demenssygdommen bevarer
sin værdighed, identitet og følelse af selvværd. Sygdommen påvirker bl.a. evnen til at
formulere sig og forstå andre. Det er derfor vigtigt, at give sig tid til at lytte og forstå,
hvordan man skal kommunikere.
I afsnittet Beretning fra en pårørende fortalte Barthe Risom Holst fx, at hun aldrig spurgte
sin mand, hvad han havde lavet, for han kunne ikke huske det alligevel. Med denne tilgang undgår man at nedværdige personen med demens.
Barthe Risom Holst gav fx også sin mand noget meningsfyldt arbejde, mens de stadig
boede sammen. Et godt eksempel er, at hendes mand gerne ville hjælpe til med de daglige gøremål. Hun satte derfor numre på køkkenlågerne, så hun fx kunne sige nummeret
på lågen med tallerkener. Så kunne hendes mand stadig hjælpe til med at dække bord,
når de skulle spise. Og han følte sig ikke nedværdiget over, at han ikke kunne huske, hvor
de tallerkener nu stod.
27