EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 24
Tidligere nød de fx at synge sammen. De dansede også erindringsdans sammen – eller
det vil sige, at Ebbe Holst ofte dansede med mange af de andre ... De deltog også i så
mange af Ådalens arrangementer som muligt.
Barthe Risom Holst er hele tiden opmærksom på, at hendes mand lever i nuet. Hun kunne
fx ikke finde på at spørge til, hvad han havde lavet, for han kan ikke huske det. I stedet for
er der gennem årene blevet skrevet i en lille dagbog/kontaktbog, der ligger i lejligheden.
Både Barthe Risom Holst, plejepersonale og venner har skrevet, hvad der sker og hvem
der er på besøg. Nogle gange skrev Ebbe Holst oven i købet også en kommentar i bogen.
Ebbe Holst er ikke længere klar over, hvem der besøger ham. Nogle gange er det som
om, at han ser sin hustru, og andre gange ikke, fortæller hun. Så tænder hun måske for
fjernsynet eller holder ham i hånden. Barthe Risom Holst er hos sin mand til det sidste.
”Selvfølgelig. Han skal have det bedst muligt i sin sidste tid med demenssygdommen.
Jeg gør meget ud af at passe på ham, men også på mig selv. For hvis jeg knækker, kan
jeg ikke være noget for ham. Og Ebbe har været en fantastisk mand for mig. Min bedste
ven og mand. Vi har kendt hinanden i 37 år,” slutter hun.
24
