EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 22
Ebbe Holst kunne i det hele taget ikke sidde stille. Til fester var det derfor besværligt, for
han kunne ikke huske, hvor han sad. Og han drak af det forkerte glas ved det forkerte
bord. Når han var alene med sin hustru, sov han ofte på sofaen. Parret så efterhånden
kun hinanden, og Barthe Risom Holst følte, at hendes mand kedede sig. Han kunne ikke
selv tænde fjernsynet, ligesom den gamle EDB-mand ikke længere kunne bruge en PC.
Så han begyndte at sove sig fra det.
For Barthe Risom Holst betød udviklingen af Ebbe Holsts sygdom, at hun i to år næsten
ikke var ude af huset.
Mit livs sværeste beslutning
”I foråret 2014 begyndte Ebbe ikke kun at tisse i bukserne ... ”Det var nok det, der fik
mig til at vurdere, hvor meget jeg kunne holde til,” erindrer Barthe Risom Holst. Hun
besluttede sig for at se tiden an til efter nytår. Hun snakkede med venner om det – og
med lederen af Livsgnisten. ”Jeg er dem evigt taknemmelig over, at de tog aktion. Ellers
var det nok ikke blevet til mere. Der kommer altid en rund fødselsdag ind imellem ...
Tak, til vennerne og Livsgnisten, som holdt mig fast i, at jeg ikke kunne klare at have
Ebbe hjemme længere,” siger Barthe Risom Holst.
Allerede i november 2014 fik hun tre valgmuligheder for en bolig til Ebbe Holst. Lederen
af Livsgnisten hjalp hende med aftaler alle tre steder, hvor hun blev vist rundt. Hun var
på det tidspunkt så træt og udkørt, at hun overhovedet ikke kunne tage beslutningen
selv. Men hun oplevede en støtte, der gjorde, at hun fik taget en beslutning. Valget faldt
på Ådalen, der også huser dagcentret Livsgnisten. Mange ansatte i Livsgnisten arbejder
også på plejecentret, så de kendte allerede Ebbe Holst. Hun var nu klar til at tage sit livs
sværeste beslutning, der ville sende hendes mand på plejehjem. Noget, som hun ellers
havde lovet ham aldrig at ville gøre.
Nu skulle hun så sælge idéen til sin mand, som på det tidspunkt godt vidste, at det var
galt med korttidshukommelsen. ”Jeg foreslog, at vi flyttede i en beskyttet bolig, så jeg
også kunne komme ud, ligesom han kom ud med Livsgnisten. Og så var der personale til
at hjælpe ham, hvis han fik brug for det, når jeg ikke var der. Da Ebbe er en rar mand, så
kunne han godt se, at der kunne være en fordel i det. Så han skrev under på papirerne,”
fortæller Barthe Risom Holst.
De begyndte at flytte møbler og ting ind. Men ikke nye ting. Alt sammen noget, som
Ebbe Holst kendte godt. Vennerne hjalp til, så der var intet mærkeligt i det for ham. Han
gik og hyggede sig i selskabet med de gode venner.
22
